Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 11

I snæver historisk forstand er glosen forskningspolitik en anakronisme, for ordet bruges vistnok ikke i sin nuværende betydning før engang i 1960’erne. Betegnelsen dækker over de bestræbelser og strategier, der i perioden udfoldes af repræsentanter for naturvidenskaben, staten, de private fonde og erhvervene for at fremme og styre forskningen, herunder anvendelsen af dens resultater i samfundets tjeneste. Det er karakteristisk for Danmark, at selv om der flere gange er tilløb til en vis organisering af forskningen, specielt den tekniske forskning, bliver det kun til halvhjertede forsøg, der løber ud i sandet som følge af modstand fra snart den ene, snart den anden side, se kapitel 17. Ganske vist har videnskab altid været en social institution indlejret i det politiske system, i Danmark såvel som i andre lande, men i praksis har videnskab og politik meget længe fungeret som to relativt autonome størrelser.⁸ Først i midten af 1960’erne har den danske stat engageret sig så kraftigt i forskningen, at udgifterne truer med at løbe løbsk, og den indser dermed nødvendigheden af at have mere styr på udviklingen. Det kommer dog til at vare årtier at få en bare nogenlunde sammenhængende forskningspolitik på plads. I perioden indtil omkring 1970 bevilger staten stort set alle offentlige forskningsmidler direkte til diverse videnskabelige institutioner og overlader til videnskabens egne repræsentanter at udnytte disse bedst muligt. I de store fonde sidder de samme videnskabsrepræsentanter eller nogle af deres kolleger, hvilket i praksis betyder, at fordeling af forskningsmidler – det vigtigste styringsmiddel overhovedet – var overladt til et uofficielt netværk af fremtrædende videnskabsfolk. Kun få oplevede dette som noget større problem, tværtimod. De fleste videnskabsfolk ville have sig frabedt, at politikere eller andre samfundsgrupper skulle komme og fortælle dem, hvad de skulle forske i. Det var en sag for videnskabens fornemmeste repræsentanter at finde ud af inden for de økonomiske rammer, der nu engang forelå.