Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 9

Endnu et karakteristisk træk ved dansk naturvidenskab i perioden er, at den er blevet støttet af en række private fonde, hvis betydning vanskeligt kan overvurderes, specielt i tiden indtil 1955. Ganske vist betalte staten normalt for driften af universitetsinstitutter, herunder lærerlønninger, men institutternes frie forskningsmidler var yderst beskedne. Som eksempel kan nævnes, at fysiologen August Krogh i 1920, det år han modtog nobelprisen i fysiologi eller medicin, kun kunne disponere frit over et annuum på cirka 2000 kroner – og det beløb skulle også række til nødvendige reparationer og erstatninger af nedslidt apparatur.⁶ De økonomisk dårlige tider i hovedparten af mellemkrigstiden betød, at det kun i enkelte tilfælde lykkedes at formå staten til alene at påtage sig byggeriet af nye forskningsinstitutter eller finansieringen af store forskningsprojekter, hvor velunderbyggede ønskerne end var. Kun takket være store donationer fra International Education Board, en sektion af den private amerikanske Rockefeller Foundation, lykkedes det at realisere nye betydelige universitetsbyggerier som f.eks. Københavns Universitets Institut for teoretisk Fysik (i dag Niels Bohr Institutet), Institut for Fysisk Kemi og Rockefeller-komplekset, der omfattede fem naturvidenskabelige og medicinske forskningsinstitutter inden for fysiologi, biokemi og biofysik. Uden generøs støtte fra Carlsbergfondet var det heller ikke lykkedes at gennemføre en række ambitiøse forskningsprojekter i mellemkrigstiden, herunder kostbare videnskabelige ekspeditioner som havekspeditionerne med skibet Dana i 1920’erne og Lauge Kochs treårsekspedition til Grønland i 1930’erne.

1.3 Niels Bohr Institutet anno 2001. På 80-års dagen for Niels Bohrs fødsel d. 7. oktober 1965 blev Institut for teoretisk Fysik ved Københavns Universitet omdøbt til Niels Bohr Institutet – et navn, som instituttet på daværende tidspunkt allerede havde båret uofficielt i mange år. Instituttet var i hele den periode, som beskrives i nærværende bind, et forbillede for alle andre naturvidenskabelige institutioner i Danmark. Hertil strømmede atom- og kernefysikere fra hele verden, og ingen danskere var i tvivl om, at der bag de uanselige, grå mure på Blegdamsvej blev drevet naturvidenskab af højeste internationale klasse.