Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 8

Et af de mest karakteristiske træk ved den naturvidenskabelige forskning i 1900-tallet har været en vedholdende tendens mod at forstå naturen, den levende såvel som den døde, ved at søge efter stadig mindre byggesten og studere deres vekselvirkninger. Tendensen var allerede godt i gang før 1920, men fra at være en specialitet for nogle få frontforskere, er det blevet mainstream-forskning for en betydelig del af alle naturvidenskabelige forskere i den periode, vi beskæftiger os med her. For de fysiske videnskabers vedkommende var interessen i 1920’erne – også hos danske forskere – fokuseret på stoffets atomer og molekyler, hvilket som bekendt resulterede i udviklingen af den kvantefysik, der endnu i dag anses for at være et helt afgørende element i enhver naturvidenskabelig studerendes uddannelse. Fra 1930’erne til 1950’erne samledes interessen hos frontforskerne sig især om atomkernens fysik, og fra slutningen af 1950’erne var turen kommet til atomkernens bestanddele, elementarpartiklernes verden. Hvert skridt ned ad den såkaldte kvantestige har krævet mange gange mere energi til rådighed, end hvad der var nødvendigt på det foregående trin. Udviklingen er derfor gået mod stadig større, stadig mere kostbare acceleratorer og detektorer af enhver slags.

Den samme tendens mod studiet af stadig mindre dele, hjulpet på vej af nye teknologiske muligheder, genfindes i de biologiske videnskaber. I begyndelsen af 1900-tallet var mikroskopet blevet udviklet til grænsen af, hvad der var teknisk muligt, og med det havde man været i stand til at kortlægge de største bestanddele i celler fra dyre- og plantevæv. Opfindelsen af elektronmikroskopet i 1930’erne betød kraftigt forbedrede muligheder for studiet af cellens indre, for cellen kunne nu ses at være opbygget af snesevis af komponenter: membraner, organeller, enzymer, ribosomer etc, der hver især viste sig også at have en kompliceret indre struktur. Andre teknologisk avancerede analysemetoder som chromotografi, elektroforese, røntgenkrystallografi og kernemagnetisk resonans har sat forskerne i stand til at studere cellens molekylære bestanddele, f.eks. cellens arvebærende molekyle, dna, og mange af de enzymer, der er af afgørende betydning for cellens normale funktion.

Tendensen mod reduktionisme har ikke været enerådende i den naturvidenskabelige forskning i perioden, hverken inden for de fysiske eller de biologiske videnskaber, men den har vist sig at være kongevejen mod synteser af en lang række tidligere totalt adskilte videnskaber som botanik, zoologi, fysiologi, genetik og mikrobiologi, og den har leveret resultater, som ingen havde kunnet drømme om i 1920. Men vejen har været kostbar. Hvem har betalt?

1.2 Elektronmikroskop som i dag er udstillet på Steno Museet, Danmarks Videnskabshistoriske Museum. Det blev oprindeligt anskaffet til Radiofysik ved Aarhus Universitet, og var finansieret af Aarhus Universitets Forskningsfond, som blev oprettet i 1944, da grundlæggeren af Cheminova, civilingeniør Gunnar Andreasen, skænkede hele aktiekapitalen på nominelt kr. 300.000 til universitetet. Fondens formål var at støtte videnskabelig forskning ved universitetet, og i 1984 var aktiekapitalen nået op på 50 millioner kroner. Elektronmikroskopet var i universitets tjeneste indtil 1986, hvor det blev overflyttet til Teknisk Skole i Århus.