Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 23

Tilstrømningen af udenlandske forskere og behovet for nye eksperimenter medførte hurtigt, at den ene bygning, som instituttet bestod af, ikke strakte til, specielt da Bohr og hans familie beboede hele første sal. Gennem en dansk kollega fik Bohr kontakt med det nylig oprettede International Education Board (IEB). IEB var en filantropisk organisation i USA og en del af Rockefeller-familiens finansielle imperium, som støttede betydningsfulde institutioner, der kunne bidrage til højere uddannelse inden for grundvidenskab og landbrugsvidenskab. IEB var udpræget elitær, hvilket dets motto »making the peaks higher« klart demonstrerer. Fondet fandt først og fremmest sine »peaks« i Europa. Under sit første Amerika-besøg i 1923 tog Bohr kontakt med IEB-ledelsen, hvilket førte til, at hans institut som det eneste fik løfte om støtte allerede inden fondets direktør, Wickliffe Rose, tog på en omfattende turné for at bedømme fremtrædende europæiske videnskabsmænd og deres institutioner. På dette tidspunkt var Bohrs omdømme som videnskabsmand unikt. Ved hjælp af midlerne fra IEB, samt supplerende danske midler, blev han i 1926 i stand til at flytte ind i en ny villa ved siden af instituttet, der også blev forsynet med nye værkstedslokaler. Bortset fra en gæstelejlighed oppe under taget, blev den gamle institutbygning nu helt og holdent viet fysisk forskning og undervisning. IEB understøttede opbygning af laboratorier og indkøb af eksperimentelt udstyr, for at stipendierne til yngre forskere på besøg skulle give størst mulig udbytte. Denne praksis passede som hånd i handske til Bohrs vision for sit institut, og IEB’s støtte til besøgende på instituttet blev et kærkomment supplement til bevillingerne fra Rask-Ørsted Fondet. Som beskrevet i kapitel 4 og 9 spillede Bohr i kraft af sin prestige i øvrigt også en væsentlig rolle, da kemikeren Johannes Brønsted og fysiologen August Krogh nogle år senere modtog IEB-midler til deres institutter på Københavns Universitet.

Trods Bohrs enorme anseelse tog han ikke midlerne fra IEB og andre fonde for givet. Tværtimod lagde Bohr et stort arbejde i at gennemtænke sit instituts økonomiske og materielle behov og i at formulere disse i detaljerede ansøgninger. Ofte lagde han lige så megen flid i formuleringerne af sine ansøgninger, som han lagde i sine mange videnskabelige publikationer, der i reglen gennemgik talrige omskrivninger, før Bohr var færdig med dem.