Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 33

Fra begyndelsen af 1900-tallet var kemi et veletableret fagområde ved flere af de højere læreanstalter i København. Uddannelsen af læger og magistre ved universitetet, civilingeniører ved DTH, dyrlæger og landbrugskandidater ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) samt farmaceuter ved Farmaceutisk Læreanstalt forudsatte, at der fandtes akademisk uddannede lærere i kemi ved disse uddannelsesinstitutioner. Undervisningen havde til formål at give de studerende et kendskab til stoffernes opbygning og heraf betingede egenskaber samt til kemiske reaktioner. Gennem det 20. århundrede kom kemi til at spille en væsentlig rolle inden for store dele af uddannelsessektoren, ikke kun ved akademiske uddannelser, men også for laboranter og sygeplejersker. Det var derfor naturligt, at kemi blev et selvstændigt fag i gymnasiet og tillige vandt indpas i den daværende mellemskole. Kemi kom også til at spille en vigtig rolle inden for dansk industri samt fik væsentlige berøringsflader med andre dele af det danske samfund.

Fra starten af det 20. århundrede tiltrak de naturvidenskabelige fag her i landet flere studerende, og sammen med den fortsatte specialisering inden for disse fag medførte dette en væsentlig forøgelse af antallet af professorater ved de højere læreanstalter. I år 1900 var der 21 professorer i de naturvidenskabelige fag, hvoraf halvdelen var ansat ved Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Allerede i 1907 var antallet vokset til 32, og udbygningen fortsatte i de følgende år. Universitetets tredje professorat i kemi blev oprettet i 1908, og ved DTH blev der samme år oprettet en lærestol i bioteknisk kemi, hvilket markerede den første knopskydning på faget teknisk kemi. Trods denne udbygning udgjorde gruppen af forskningspublicerende kemikere næppe mere end 15 personer. Gruppens medlemmer skal især findes blandt de ti udnævnte professorer i kemi (tre ved universitetet, tre ved DTH, to ved KVL og to ved Farmaceutisk Læreanstalt), samt fire yngre doktorer i kemi, som endnu ikke havde opnået et professorat. Tillige skal medregnes lederen af den kemiske afdeling på Carlsberg Laboratorium, som også havde titel af professor. Til hvert professorat var der tilknyttet en eller flere videnskabelige assistenter, hvis arbejdsopgaver altovervejende var undervisning eller assistance til professorens forskning.

Selv om Danmark var et råstoffattigt land, der ikke havde mulighed for etablering af kemiske industrier af et omfang, der var kendt fra vore nabolande, så åbnede den store landbrugsproduktion mulighed for etablering af en levnedsmiddelindustri, der også krævede medvirken af kemisk uddannet personale. Oprettelsen af professoratet i bioteknisk kemi ved DTH kan derfor ses som en forløber for den senere etablering af særskilte laboratorier og professorater for fiskeriindustri og levnedsmiddelkonservering. Den næste knopskydning på faget teknisk kemi fandt sted i 1922, da DTH etablerede et professorat i faget mørtel, glas og keramik. Dette fagområde var af interesse for en række industrier, f.eks. cementindustrien, der kunne baseres på råstoffer i den danske undergrund. Kemiske industrier etableret på grundlag af importerede råstoffer er også velkendte i Danmark. Fremstillingen af superfosfat til landbruget, af malinger til bygningsindustrien eller af planteolier til margarine- og chokoladeindustrien er blot et par eksempler. Hertil kom, at der i løbet af århundredet voksede en betydelig dansk industri frem inden for medicinalvarer (NOVO, Løvens Kemisk Fabrik), katalyse (Haldor Topsøe) samt plantekemikalier (Cheminova). Disse industrier havde alle behov for et højt uddannet personale med indsigt i kemi.

De naturvidenskabelige professorer ved Københavns Universitet varetog foruden undervisningen af de universitetsstuderende også undervisning ved DTH. Indføringen i de kemiske grundfag (uorganisk, organisk og fysisk kemi) for civilingeniører med kemi som speciale blev i mange år varetaget af universitetets professorer. Ved slutningen af anden verdenskrig blev det første professorat i de kemiske grundfag oprettet ved DTH, men den fuldstændige adskillelse af undervisningen ved universitetet og DTH blev først tilendebragt i begyndelsen af 1960’erne i forbindelse med udflytningen af DTH til Lundtoftesletten og indvielsen af universitetets nyeste naturvidenskabelige bygning, H.C. Ørsted Institutet. Personalesammenfaldet mellem universitetet og DTH var med til at give de kemiingeniørstuderende en tæt tilknytning til det akademiske miljø, hvilket var af stor værdi for uddannelsen, men også for det videnskabelige personale. Ved universitetet var der en stærk tradition for forskning sideløbende med varetagelse af undervisning, og denne tradition blev videreført af kemikerne ved DTH efter udflytningen.¹

Landbohøjskolen og Farmaceutisk Læreanstalt havde også professorer i kemi, men disse havde tidligere næsten udelukkende fokuseret på undervisning. Kemiens rolle på de to læreanstalter var at fungere som støtte for andre fag inden for de respektive uddannelser. Vi skal senere i dette kapitel se, at det trods disse handicaps var muligt at opbygge en forskning i kemi af international karat ved Landbohøjskolen, når lederen forstod betydningen heraf samt besad de rette kvalifikationer for at nå dette mål.