Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 43

I 1907 var svenskeren Svante Elis Strömgren blevet udpeget som Thorvald Nicolai Thieles efterfølger i det professorat, der var knyttet til Universitetets Astronomiske Observatorium (AO) på Øster Voldgade 3 i København. AO lå mellem Botanisk Have og Rosenborg Slot, og her stod Strömgren for undervisningen af studerende ved Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Hertil kom andre opgaver som astronomiske observationer med tilhørende beregninger, udvikling af teoretiske modeller, almanakudgivelser og varetagelse af tidstjenesten, der forvaltede nøjagtig tidsgivning til det danske samfund. Som professor i astronomi var Elis Strömgren også det naturlige valg som formand for det i 1916 stiftede Astronomisk Selskab, der udgav Astronomisk Tidsskrift, snart Nordisk Astronomisk Tidsskrift, som fik stor betydning for formidlingen af international astronomisk forskning til skandinaviske læsere.

5.1 Astronomisk Observatorium (AO) omkring 1900 (opført 1859). En telegrafmast ses midt i billedet. Mod venstre Østervoldgade og i højre del af billedet ses Botanisk Have, dennes væksthus og bag dette Kommunehospitalet (nu Københavns Universitet). AO’s Repsold-refraktor blev opstillet under kuplen i 1895. Kikkerten blev anvendt til både fotografiske og visuelle observationer og bestod af to linseteleskoper. Lige efter første verdenskrig arbejdede Johannes Braae som observator, og J. Fischer Petersen og Julie Vinter Hansen var assistenter.

Den internationale udveksling af astronomiske nyopdagelser var umiddelbart inden første verdenskrig centreret omkring universitetet i Kiel, hvor Elis Strömgren var assistent, inden han kom til København. I Kiel havde han udført beregninger for det tilknyttede astronomiske Central Bureau, et bureau der var skabt af det internationale Astronomische Gesellschaft allerede i 1884. Men kort efter verdenskrigens udbrud blev det umuligt for bureauet at opretholde det telegrafiske samkvem med allierede astronomer. Derfor foreslog Strömgren, at bureauet blev oprettet som provisorisk mellemstation i neutrale Danmark, et forslag der blev godkendt af det tyske selskabs formand. Østervold blev herved informationscentral med hensyn til alverdens nyopdagede himmellegemer, og det er ubestrideligt, at Elis Strömgren og hans medarbejdere i København gjorde en meget stor indsats for at opretholde bureauets internationale aktiviteter under første verdenskrig.