Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 42

Simon Olling Rebsdorf

I mellemkrigstiden var dansk astronomi centreret om observatoriet i København. Her ledede professor Elis Strömgren og senere hans søn, Bengt Strömgren, arbejdet i en menneskealder. Forholdet mellem far og søn er udgangspunkt for historien, der følger. Faderen repræsenterede den klassiske astronomi, mens sønnen med sine anvendelser af den nye kvantemekanik placerede Danmark på den moderne astrofysiks verdenskort. De to fremtrædende astronomers kombinerede indsats repræsenterede således både tradition og fornyelse.

En gennemgående tendens i dansk astronomi såvel som i alle andre naturvidenskaber var den stadig stigende internationalisering af forskningen. Dette betød nedprioritering af nationalobservatorier og opprioritering af samarbejdet mellem verdens astronomer. Her er historien om oprettelsen af Brorfelde Observatoriet slående. Den ny institution blev åbnet samme år som etableringen af det store internationale initiativ, European Southern Observatory (ESO), der med tiden opslugte det danske observatorieprojekt (jf. kap. 16).

Historien om det tyvende århundredes danske astronomi er i forskellige former blevet fortalt før.¹ Denne historie vil adskille sig derved, at den slår ned på få, men vigtige temaer, nemlig far-søn forholdet, udviklingen af den nye astrofysik, internationaliseringstendenserne samt opbygningen af Brorfelde Observatoriet.