Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 40

I mellemkrigsperioden var Tyskland en førende nation inden for kemi, og det var naturligt, at danske kemikere søgte videreuddannelse og havde studieophold ved tyske forskningscentre. I slutningen af 1930’erne og især efter anden verdenskrig blev dette billede totalt ændret. Her blev USA og England de søgte lande. Medvirkende hertil var også, at en række fremragende tyske kemikere havde forladt Tyskland af politiske grunde efter 1933 og havde slået sig ned i USA eller England.

Samarbejdet mellem forskningscentrene i kemi ved Københavns og Aarhus Universiteter samt DTH har aldrig været særligt fremtrædende. For at dække det samlede kemiske forskningsområde bedst muligt var der ofte kun ringe overlap mellem de forskellige gruppers interesseområder. I modsætning til fysik fremstod kemi fortsat som et altovervejende eksperimentelt fag. Det nære samarbejde mellem teori og eksperiment, der fejrede så store triumfer inden for fysikken i København, var vanskeligt at etablere inden for kemi pga. kemiens større kompleksitet, der ikke tillod beregninger af samme nøjagtighed, som man kendte fra fysikken. I slutningen af 1960’erne vandt den teoretiske kemi dog indpas ved såvel Københavns som Aarhus Universitet.

I perioden frem til 1970 var der her i landet ikke noget nært tværdisciplinært samarbejde mellem kemi og fysik. Naturligvis betød udforskningen af kernefysikken, at der var behov for kemisk indsigt for at kunne foretage separation af de mange radioaktive isotoper, der kunne dannes ved bestråling i acceleratorer og reaktorer, men ofte blev de involverede kemikere så engagerede i den fysiske forskning, at de reelt blev en del af det fysiske samfund. Kernekemi blev aldrig et etableret kemifag her i landet i modsætning til, hvad der skete i vore nabolande. Fra begyndelsen af 1960’erne blev studiet af de faste stoffers egenskaber udbygget her i landet; inden for dette felt etableredes der fælles aktiviteter og studiegrupper, som førte frem til vore dages studier af nye materialer.

4.6 Aarhus Universitets nye kemiske institut ved Langelandsgade kort efter indvielsen i 1961. Forskningslaboratorierne var placeret i de to ens bygninger til venstre i billedet, mens bygningen vinkelret herpå indeholdt øvelseslaboratorier og værksteder. Bygningskomplekset var det første på det daværende militære område, som endnu en årrække omfattede arealerne syd for Kemisk Institut.

Kontakten mellem industrien og kemien udmøntede sig gerne som et samarbejde mellem enkelte organiske kemikere og dele af den kemiske industri, der var knyttet til lægemiddelproduktion. Det var således industrien, der efter anden verdenskrig betalte for indretningen af nye laboratorier til den organiske kemiker Kaj Arne Jensen.³² Han havde lige før krigen fattet interesse for medicinalkemien, og han bidrog gennem fremstillingen af stoffet sulfathiazol til en dansk industriproduktion, der fandt anvendelse inden for bekæmpelsen af lungebetændelse. Krigsårene med de allieredes klassificerede gigantindsats på penicillin- og antimalaria-området udløste efter krigen en veritabel fornyelse af den organiske kemi, stærkt hjulpet på vej af nye separationsteknikker samt spektroskopiske metoder.³³ Kaj Arne Jensen placerede sig centralt i denne udvikling herhjemme, og han bidrog såvel til medicinal kemi som til den mere grundlæggende kemi af svovlholdige organiske stoffer.³⁴ Ved udgangen af 1960’erne var det tydeligt, at den organiske og senere den uorganiske kemi orienterede sig mod biologien; en udvikling, der fortsatte i de efterfølgende årtier.