Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 5

Henry Nielsen

Dette fjerde og sidste bind af Dansk Naturvidenskabs Historie dækker perioden fra første verdenskrig, hvor naturvidenskaben endnu kun spillede en meget beskeden rolle i samfundsøkonomien, til 1960’ernes massive investeringer i naturvidenskabelig undervisning og forskning. Perioden er karakteriseret ved flere voldsomme forandringer i de politisk-økonomiske konjunkturer, som Danmark er underkastet, og som får store konsekvenser for naturvidenskaben og dens udøvere. Man kan med en vis rimelighed skelne mellem tre faser:

Den første går fra 1920 til 1940 og er præget af dansk neutralitet, forskydning mod centrum/venstre i det politiske spektrum og velfærdsstatens spæde begyndelse. De naturvidenskabelige institutioner er små og koster ikke det danske samfund ret mange penge, men naturvidenskabens prestige er i hastig vækst – ikke mindst takket være dansk videnskabs internationale superstjerne Niels Bohr.

Den anden går fra 1940 til cirka 1955. Den er præget af den tyske besættelse, retsopgøret efter befrielsen, dansk neutralitetspolitiks endelige forlis og en skrantende dansk økonomi med konstante valutaproblemer, der ikke levner plads til fornyelse af det nedslidte danske produktionsapparat. Marshallhjælpen i begyndelsen af 1950’erne betyder en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til dette formål, men der er ikke overskud til en generel oprustning af dansk naturvidenskab svarende til den, der foregår i en række andre lande, og som danske videnskabsfolk plæderer kraftigt for.

Den tredje fase strækker sig fra midten af 1950’erne til 1970. Politisk er det en stabil periode med næsten ubrudt socialdemokratisk dominans. Økonomisk er disse år kendetegnet ved en usædvanlig kraftig højkonjunktur, som muliggør Danmarks hurtige forvandling fra udpræget landbrugsland til moderne industriland, udbygning af velfærdsstaten og finansiering af en hidtil uset forsknings- og uddannelseseksplosion, især inden for naturvidenskab og teknik.

Bag dette korte signalement af perioden gemmer sig en kompliceret og mangefacetteret virkelighed for dansk naturvidenskab i bredeste forstand: Undervisning i naturvidenskab på alle niveauer; fagopsplitning på universiteter og andre højere læreanstalter; udbygning af eksisterende naturvidenskabelige institutioner og opbygning af nye; samarbejde med tilsvarende institutioner i udlandet; forskningsfinansiering, forskningorganisering og forskningsformidling til offentligheden. Hertil kommer forskerne, deres videnskabelige resultater og deres egen opfattelse af den rolle, de bør spille i samfundet. Endelig er der spørgsmålet om naturvidenskabens image i offentligheden. I bogen forsøger vi at komme ind bag disse overskrifter og at tegne et nuanceret billede af naturvidenskabens forhold i Danmark i perioden 1920-70. Men inden vi går i gang med dette projekt, vil vi i resten af dette kapitel fremhæve en række træk ved udviklingen, som synes særlig iøjnefaldende for (dansk) naturvidenskab i perioden, og som afviger markant fra udviklingen i tidligere perioder.