Читать книгу Klimaets sociale tilstand - Peter Gundelach - Страница 12

Mathilde er i midten af 20’erne. Hun studerer på universitetet. Klimaforandring får hende til at tænke på is, nordpol, varmere vejr, globale forandringer, men det er ikke noget, der har betydning i hendes hverdag. Hun går ikke rundt i evig frygt på vegne af jorden. Hun mener, at forandringerne er en udfordring. Klimaændringerne oplever hun som delvis menneskeskabte, men hun mener ikke, at mennesker kan ændre så meget. Ordene klima og klimaforandring giver hende dog også kvalme. Hun mener simpelthen, at det fylder for meget i medierne. Det gælder både den megen politiske debat, men også i aviser osv. Mathilde sørger for at lukke sin computer og slukke for lyset, men det har ikke noget at gøre med klimadebatten, men derimod fordi der er penge at spare. Men det er selvfølgelig godt, erklærer hun, at der er en afledt effekt. Hun sparer penge og mindsker samtidig sin CO₂-udledning. Mathilde mener, at forandringer må komme fra politisk side, og at man skal holde op med at køre på hele det moralske aspekt. Der skal incitamenter til af en anden slags. Fx kører hun cykel i København, fordi det er hurtigere og nemmere, ikke for at spare på CO_2. Og på samme måde forestiller Mathilde sig, at man politisk set bedst hjælper miljøet ved at gøre det klimavenlige til et praktisk eller økonomisk lettere valg.