Читать книгу Klimaets sociale tilstand - Peter Gundelach - Страница 6

Denne bog har fokus på de unge – afgrænset til livsperioden mellem 18 og 35 år. Det er der flere grunde til:

For det første fordi de unge skal leve længere på kloden end de ældre og derfor vil blive mere påvirkede af klimaforandringerne, da de skal leve og bebo jorden – et forhold, der tages op i rapporten Ved grænsen – unge og klimaforandringer, hvori FN’s befolkningsfond, UNFPA, skriver: ”Vor tids unge står ved grænsen af klimaforandringer … På grund af klimaforandringer må nutidens unge gøre tingene anderledes end de tidligere generationer”(UNFPA 2009). FN-rapporten tildeler altså unge en særlig rolle.

En beslægtet grund er, at de unges opfattelser af klimaet gradvis vil brede sig i befolkningen, efterhånden som de unge bliver ældre. Værdiforskningen viser, at værdier ofte grundlægges i ungdommen, hvorefter de i store træk bevares resten af livet. De unge kan derfor opfattes som en form for frontløbere eller pejlemærker for, i hvilken retning samfundet vil dreje sig. (Togeby 2002, Gundelach 2011). Af denne grund er det derfor særlig interessant at undersøge de unges nuværende holdninger og værdier i relation til klimaet og de kommende forandringer.

For det tredje er afgrænsningen af undersøgelsens informanter som ”unge” foretaget med udgangspunkt i en forståelse af ungdommen som en livsfase, hvor det enkelte individ gennemgår en rivende personlig udvikling, skaber sin identitet og positionerer sig i samfundet, både i erhvervsmæssig, social og kulturel forstand (Illeris et al. 2009). Med tanke på klimaspørgsmålets fundamentale betydning kan man forestille sig, at det kan være identitetsskabende for bestemte grupper af nutidige unge, dvs. at de forstår sig selv som nogen, for hvem klimaspørgsmålet er så centralt, at det er med til at forme deres holdninger og generelle livsopfattelse. For disse unge kan klimaspørgsmålet således være en livsstilsmarkør på samme måde som fx forskellige forbrugsformer.

Endelig giver gruppen af unge gode muligheder for at undersøge betydningen af bestemte livsomstændigheder for holdninger og handlinger i forhold til klimaet. Man kan nemlig antage, at unges værdier og handlinger i forhold dette spørgsmål afhænger af deres boform, familietype, indkomst og andre livsomstændigheder. I løbet af relativt kort tid bevæger de unge sig gennem forskellige positioner, fx fra at være alene til at stifte familie og få børn, eller fra at være en del af forældrenes husholdning til at måtte klare sig for få midler og til igen at få flere penge til rådighed, men også ofte flere økonomiske forpligtelser. Ved at studere gruppen af unge, frem for hele befolkningen, har vi bedre muligheder for at gå i dybden med en analyse af betydningen af livsomstændigheder for handlinger på klimaområdet.

Ulempen ved at fokusere på de unge er naturligvis, at vi ikke kan sige noget om befolkningen som helhed på dette område. Men denne bog er en af de første danske analyser af befolkningens forhold til klimaproblematikken, og vi anser fordelen ved en grundig analyse for at være større end den mangel, at ikke hele befolkningen undersøges. Desuden findes der – som vi vil omtale senere – enkelte undersøgelser af hele befolkningen, dels fra tænketanken Concito og fra den europæiske spørgeskemaundersøgelse, Eurobarometer. Man må dog håbe, at der fremover vil komme flere omfattende undersøgelser, der vil undersøge befolkningens forhold til klimaforandringer set fra en sociologisk og antropologisk vinkel.