Читать книгу Klimaets sociale tilstand - Peter Gundelach - Страница 18

Klimaforandringer er som tema måske nok vedkommende for de unge, men kan opleves som relativt betydningsløst i forhold til andre politiske emner, der opfattes som mere konkrete, eksempelvis frygten for nedskæringer i SU’en eller høj ungdomsarbejdsløshed. Desuden er klimaproblematikken yderst kompleks, og en manglende fornemmelse af en direkte kobling mellem klima, klimaforandringer og ens egne handlinger kan måske forstærke usikkerheden og forvirringen for den enkelte. Det bliver ikke lettere af, at forskernes viden om klimaproblemet først og fremmest er abstrakt og bliver formidlet via ret tekniske analyser.

I en oversigtsartikel konkluderer Lorenzoni og Pidgeon (2006), at klimaforandringer for de fleste mennesker i den vestlige verden er et indviklet og somme tider misforstået emne. Folk ved kun lidt om årsagerne til klimaændringer og er usikre på, hvilke konsekvenser det har for deres hverdagsliv. Vi antager, at befolkningens holdninger, handlinger og viden på dette område hænger tæt sammen med selve fænomenets karakter: Klimaændringer er uhåndgribelige, omdiskuterede og på en uklar måde relateret til vores handlinger i hverdagslivet. Den manglende klare relation mellem klimaforandringer og det, vi oplever i hverdagen, dokumenteres af en Eurobarometer- undersøgelse fra 2008⁵, der viser, at kun ca. en tiendedel af danskerne mener, at de personligt har oplevet konsekvenser af klimaforandringer (egne beregninger af data fra undersøgelsen). Det betyder, at klimaforandringer for langt de fleste danskere er noget abstrakt, der ikke er knyttet til deres umiddelbare erfaring eller hverdagsliv. Dertil kommer, at klimaforandringer handler om fænomener, som ikke kan observeres med det blotte øje undtagen i ekstreme situationer (Cylke 1993), såsom kraftigere regnskyl og måske voldsomt meget vand i kælderen, mere nedbør generelt, en varmere sommer og en koldere vinter. Ud over disse sparsomme, konkrete oplevelser får vi fra medierne oplysninger om oversvømmelser, afsmeltning af iskappen ved polerne eller andre indikatorer på en global opvarmning, men det er mediebårne og ikke konkrete erfaringer.

Noget tilsvarende gælder naturligvis for mange andre komplekse fænomener i det moderne samfund, som bygger på årsagsforklaringer, der er resultatet af videnskabelige analyser, fx på miljøområdet, jf. Beck (1992). De kan derfor være svære at forstå. Vi må forlade os på, at vi kan stole på eksperter eller politikere, vi har tillid til. Og vi bliver med god grund forvirrede, når eksperter pludselig fremsætter nye og anderledes opfattelser, fx når sundhedsmyndigheder formidler forskningsresultater vedrørende sundhedsrisikoen ved forskellige madvaner. Eksperternes analyser af klimaændringer har samme karakter, men videnskabelige studier af klimaændringer er måske endnu mere tekniske og vanskelige at gennemskue og endnu mere abstrakte. Klimaændringer kan derfor ses som et hypermoderne fænomen i den forstand, at det handler om viden, som ikke kan erfares eller gennemskues direkte, men alene via forskellige abstrakte mekanismer, såsom ekspertudtalelser eller medier (Beck 1992, Hajer 1995).