Читать книгу Klimaets sociale tilstand - Peter Gundelach - Страница 4

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5° C siden 1870, og der har især været en kraftigt stigende tendens fra 1990’erne og frem til i dag (DMI 2011). Noget tilsvarende gælder globalt. Den globale temperaturstigning har betydelige konsekvenser, bl.a. at havene stiger. FN’s klimapanel forudser, at havvandet vil stige med omkring en halv meter i løbet af det 21. århundrede, men mange klimaforskere mener, at det vil gå endnu hurtigere.¹ Det betyder, at vi i Danmark, som overalt i verden, må foretage omfattende tilpasninger rundt omkring i landet for at undgå de mest skadelige virkninger af havvandstigningerne (Lund 2010). Der er også øget risiko for storme og andre usædvanlige vejr-fænomener, og på globalt plan kan fødevaremangel blive en konsekvens, bl.a. fordi store områder oversvømmes, og der bliver ringere muligheder for jordbrugsdrift osv. Problemet forstærkes af, at verdens befolkning i de kommende årtier forventes at vokse fra seks til ni milliarder mennesker, hvilket indebærer, at den globale fødevareproduktion – på et stadig mindre areal – skal stige med 50 pct. for at kunne brødføde verdens befolkning (Pimentel et al. 1994).

Vi er altså nødt til at forsøge at tilpasse os det ændrede klima, men hvad og hvor meget kan man gøre for at hæmme den forudsagte temperatur- og vandstigning? Svaret på det spørgsmål hænger blandt andet sammen med, hvad man mener, forklar-ingen er på den globale opvarmning. Skyldes den naturlige processer? Og betyder det, at man ikke kan gøre andet end at afvente konsekvenserne? Eller skyldes ændringerne menneskelige handlinger, primært udledningen af CO₂ som følge af afbrænding af fossile brændstoffer, når vi producerer energi til el, varme og transport?

Denne bog tager, på linje med FN’s klimapanel, IPCC, det udgangspunkt, at klimaforandringerne i vid udstrækning er menneskeskabte, og at vi derfor også kan gøre noget ved dem. Med det udgangspunkt er det vigtigt at stille følgende spørgsmål: Hvad ved og mener befolkningen om klimaforandring-erne? I hvilken grad vil man foretage handlinger, der kan mindske udledningen af CO₂? Hvor vigtig er problematikken i det hele taget for folk?

Fokus er altså på klimaets sociale tilstand, forstået som den måde befolkningen opfatter og forholder sig til klimaspørgs-målet på. Vi begrænser os til den del af den globale opvarmning, der skyldes afbrændingen af fossile brændstoffer. Drivhus-gasser som følge af husdyrbrug har fx ikke været en del af projektet. Desuden beskæftiger vi os primært med de enkelte menneskers og husstandes energiforbrug. Virksomheder eller skibsfartens betydning for den globale opvarmning berøres kun i det omfang, de unge, vi har talt med, selv nævner det.