Читать книгу Klimaets sociale tilstand - Peter Gundelach - Страница 14

Der er (endnu) ikke etableret en egentlig ”klimasociologi”, og der findes derfor heller ikke et specifikt sæt af forskningsresultater, teorier og metoder, som man kan lade sig inspirere af, når man studerer klimaet i et sociologisk perspektiv. Som nævnt gælder det i særlig grad, når man er interesseret i, hvordan befolkningen forholder sig til klimaspørgsmålet. I denne bogs analyser har vi især været inspireret af miljøsociologien. Som emneområde minder miljø om klima, i den forstand at det handler om relationen mellem menneske og natur. Miljøspørgsmålet er desuden i stigende grad blevet opfattet som et globalt forhold og har – som miljøsociologien tidligere – givet anledning til en række ambitiøse samfundsdiagnoser (jf. Blok 2012), og er som klimaproblematikken knyttet sammen med praksis, livsstil og holdninger (Shove 2007).

Hensigten med vores undersøgelse har været gennem de kvantitative data at få en oversigt over omfanget af de unges viden, værdier og handlinger på klimaområdet. Desuden har vi analyseret disse tre faktorers indbyrdes sammenhæng, og i hvilket omfang de kan forklares med social baggrund eller med grundlæggende værdier hos den enkelte (jf. kapitel 2, 3, 4 og 5). I den forbindelse har vi især været inspireret af værdiforskningen (Inglehart 1977, Gundelach 2011). Spørgeskemadataene er også (i kapitel 6) blevet anvendt til at undersøge, om klimaet spiller så central en rolle i de unges liv, at det er grundlag for en livsstil, dvs. om de unge bruger deres forhold til klimaproblematikken til at markere tilhørsforhold til bestemte grupper og værdisæt, på samme måde som forskellige former for forbrug kan danne en livsstil (jf. Bourdieu 1991, 2003).

Det kvalitative interview er blevet benyttet til at fortolke de statistiske sammenhænge. Det kvalitative materiale er endvidere benyttet til at undersøge om – samt i hvilken grad – der er nogle mere grundlæggende faktorer, der strukturerer de unges forhold til klimaet. For det første beskrives de unge ved hjælp af Mary Douglas’ (1973) gruppe-gitter-typologi (se kapitel 7). For det andet har vi søgt efter strukturer, der opleves som meningsgivende af den enkelte; dvs. efter nogle fælles opfattelser eller pejlemærker, der også har betydning for forståelsen af klimaet og for de unges handlinger (se kapitel 8). Med disse fortolkninger har vi til hensigt at give en øget forståelse for de (ofte træge) strukturer i hverdagslivet, som præger den enkeltes forhold til klimaproblematikken, og hvilke handlemuligheder man oplever at have. Det er vigtige indsigter, for hvis befolkningens adfærd på klimaområdet skal ændres, må man have en forståelse af, hvad der hæmmer forandringer.

Den korte gennemgang illustrerer de områder og teorier, vi som forskere har fået inspiration fra til analysen. Nu giver vi ordet til de unge, der med deres håb og drømme om fremtiden også kan give inspiration. Vi afslutter nemlig kapitlet med at pege fremad: De unge fortæller om deres fremtidsvisioner og forestillinger om det klima og det samfund, de en dag vil arve.