Читать книгу Klimaets sociale tilstand - Peter Gundelach - Страница 21

Det er ikke alene uvisheden om, hvad man kan gøre, og hvad der nytter, der er afgørende for folks handlinger. Handlinger er også indlejret i vores forestilling og viden om, hvad der er mulige handlinger i det hele taget. Praktiske forhold og en forandringstræghed i forhold til vores vaner og adfærd medvirker til at hæmme forandringer.

I DUK-undersøgelsen bad vi nogle informanter om at føre dagbog en bestemt dag i 2010. Her er et eksempel fra Oskar på 20 år, der er studerende og lige flyttet til København:

Onsdag den 24. november står jeg op ca. 6.30, som jeg plejer, når jeg skal møde kl. 8.15. Da det nu er blevet mørkt, tænder jeg 3 lamper i stuen og lyset i køkkenet og på toilettet. Herefter tænder jeg for fjernsynet, så jeg kan se morgennyheder og morgen-tv. Så har jeg det kørende, så jeg kan høre, hvad der bliver sagt, og begiver mig så ellers ud i køkkenet for at finde noget morgenmad frem. På vej dertil tænder jeg lige for computeren, så jeg kan få tjekket min mail, Facebook osv., inden jeg skal ud ad døren. Det skal jo gøres. (Oskar, 20 år)

Og sådan fortsætter det. Læseren kan gøre samme eksperiment: Notér hver gang, du gør noget, der bruger energi i løbet af dagen, eller – da det sikkert er alt for omfattende – bare energiforbruget i nogle timer af dagen. Fra om morgenen når vækkeuret ringer, lyset tændes, kaffen sættes over, morgenmaden laves – alt sammen ved hjælp af energi – opvask og vask kræver energi, de fleste former for transport kræver energi, osv.

Når man har lavet en liste over energiforbrugende aktiviteter, kan man derefter gå listen igennem med henblik på at slette nogle af punkterne eller i det mindste notere, om man kan gøre noget, der kræver mindre energiforbrug. Øvelsen vil hurtigt vise sig at være vanskelig. Energiforbrug er en fuldkommen integreret del af hverdagslivet og dybt indlejret i vores adfærd. Mange handlinger opfatter vi som nødvendige. De er ofte betinget af omstændighederne: Man er nødt til at tage bilen på arbejde, fordi der er for langt til offentlige transportmidler, eller det er for besværligt og vil kræve en omlægning af flere af ens praksisser eller stride mod ens prioriteringer, såsom at man uden bil ville ende med at kunne hente barnet en time senere fra institution. Andre handlinger forekommer bare i sig selv helt naturlige – de er vaner. Vaner er nyttige og derfor sejlivede, fordi de hjælper os i vores hverdag med at reducere kompleksitet, så vi ikke behøver at reflektere over alt det, vi gør.

Når man taler om ”vanens magt”, skyldes det, at vi som mennesker ofte sidder fast i vores vaner, både de gode og de dårlige. Vaner er ofte kropsligt indlejret, nogle gange i form af bestemte, fysiske bevægelser, såsom at række armen ud mod højre dørkarm for per refleks at slukke lyset i det rum, man forlader. De vanemæssige handlinger er en del af det enkelte individs habitus, dvs. hvordan man er disponeret for at handle i forskellige situationer. Habitus er retningsgivende for den enkelte med hensyn til, hvordan man bør agere og respondere i dagligdagen (Bourdieu 1991). Individets habitus grundlægges ofte gennem opdragelse og indebærer en tendens til at ville fastholde handlingsmønstre og opfattelse af, hvorfor man skal handle (eller ikke) i bestemte situationer. Dette sker bl.a. ved, at vi fravælger informationer og oplysninger, der ikke passer ind i vores forestillinger, og omvendt prioriterer vi det, vi instinktivt mener, er rigtigt i forhold til det liv, vi lever, og dem vi forholder os til og identificerer os med.

Habitus skabes som nævnt blandt andet gennem opdragelsen. Cille, der bor hjemme, fortæller, at hvis hendes forældre er væk, lukker hun for varmen i de fleste rum og opholder sig kun i det ene, der opvarmes:

Jeg har altid set min mor gøre det. Og så har jeg bare gjort, hvad hun har sagt: ’nu skal du skrue ned for varmen’, og ’nu skal du gøre dét og dét’. Og jeg har bare syntes, det, hun gjorde, var smart. Det giver jo ingen mening at rende rundt i syv stuer … Det er jo også for min egen skyld, at der er varmt dér, hvor jeg er. (Cille, 19 år)

Dette eksempel viser, hvordan handlinger overføres mellem generationer, men for Cille sker det ikke helt ubevidst. Hun kunne godt have undladt at slukke for varmen, men hun har rent vidensmæssigt indset, at det er en god ide. Og hun har vænnet sig til det. Når hun er alene i boligen, har ændringen heller ikke så store konsekvenser for hendes komfort.

Rent teknisk er der mange flere aspekter, folk kunne tage hensyn til i hverdagen, og som ville have positive konsekvenser for CO₂-udledningen, hvis de blev gennemført. Men ofte er man ikke bevidst om disse handlemuligheder. Man fastholdes af nogle ureflekterede vaner, som måske endda stammer fra forældrene. Først når disse vaner gøres til genstand for overvejelse, kan der ske ændringer.