Читать книгу Klimaets sociale tilstand - Peter Gundelach - Страница 8
Klima, miljø, natur – sammenvævede begreber
ОглавлениеDen teoretiske adskillelse, som forskere, politikere og eksperter opstiller mellem begreberne klima, miljø og natur, opleves generelt af de unge som uklar eller uden mening. At spørge til netop klima viste sig således vanskeligt. I mange af interviewene blev klima konverteret til forhold, der i bredere forstand handlede om miljø og natur. En af forklaringerne kan være, at miljø og klima opleves om noget, der befinder sig på forskellige ”planer”, som Tinna udtrykker det:
Med klima tænker jeg meget på det store plan, med klimaforandringer og global opvarmning. Miljø tænker jeg som affaldssortering og forurening, på et lidt mindre plan (Tinna, 26 år).
Snarere end klima er det miljø og natur, der vækker stærke følelser og stort engagement hos de unge. Klimaforandringer anser de fleste nok for vigtigt, men også for at være noget mere fjernt, abstrakt og mindre konkret og nærværende end miljø og natur. For Mille er miljø ensbetydende med omtanke og hensyn over for andre, men også et udtryk for en eksistentiel afhængighed af sammenhængende økosystemer, dvs. at det ikke kan adskilles fra naturen:
Miljø er jo noget omkring en omtanke, det, som er en stor del af min bevidsthed, at man tænker på, hvordan man handler, og at de ting, man gør, har konsekvenser både for dig selv og din egen krop, som også har en videre konsekvens. Altså undersøgelser om kvinders brug af p-piller har indflydelse på fisk og sådan … men miljø er jo … i forhold til ordene klima og natur er det svært at skille de ting ad. Det er jo en stor samlet forbindelse. (Mille, 23 år)
For de fleste unge flyder begreberne sammen, hvilket måske afspejler den reelle verden (klima, miljø og natur hænger sammen), men dermed bliver det også sværere at skelne mellem, hvad ens personlige handlinger vil betyde for de forskellige områder. Flere af de unge, vi har talt med, er engagerede og vil gerne gøre en indsats for klimaet. De gør sig også tanker om, hvilke klimavenlige handlinger de gerne vil foretage. Men sammenhængen mellem handling og klimapåvirkning er langtfra altid klar for de unge. Da Tinna fx bliver spurgt om, hvilke vaner hun godt kunne tænke sig at gøre mere klimavenlige eller miljørigtige, svarer hun:
Jeg kunne godt tænke mig, at vi selv bagte noget mere, hvis vi havde tid… Også ud fra et bæredygtigt perspektiv, med emballage, og sådan. Jeg synes ikke vi laver andet end at smide skraldeposer ud konstant. Jo, og så bruger vi en del sølvpapir, og det kunne jeg godt tænke mig at lade være med. Men vi gør noget ved det, for nu har vi købt en masse plastikbøtter, og i stedet for at købe elastikker har vi også plastikklemmer, vi genbruger. Og vi har genbrugsbagepapir, men jeg synes, vi bruger lige lovligt meget stanniol, pakker alverdens ting ind i det. (Tinna, 26 år)
Rent teknisk er der naturligvis en forbindelse mellem Tinnas forbrug af stanniol og plasticposer og klimaforandringerne: Produktionen af aluminium (stanniol) og plasticposer medfører en eller anden form for CO2-udledning. Men Tinnas eksempler viser, at der er langt mellem hendes forståelse og de begrebsmæssige skel og anvendelser, som forskere og politikere bruger.
Klima og miljø handler både for Mille og Tinna – og for flertallet af de andre unge, vi har interviewet – om noget, der skal tages en eller anden form for hensyn til, men de skelner ikke mellem de to begreber på en entydig måde. Derimod kan de unge tydeligt isolere begrebet natur og tale om og beskrive natur som en selvstændig kategori. Modsat klima og miljø er et af naturens karaktertræk at være et sted – et rum. Når vi går tur i skoven, er det ikke kun for at gå en tur, men også for at komme i en særlig stemning, få vækket sanserne og mærke årets gang. Hvor klimaforandringer fremstår som en abstraktion, noget på ”det store plan”, er naturen et sted, man kan sanse og se og forholde sig til. For Oskar er det positivt at være i naturen, men han synes også, at naturens kræfter er spændende, fordi de viser, at mennesker ikke kan kontrollere alt:
Jeg ved godt, det er frygteligt, når der er orkaner osv., men jeg kan godt lide, at man ikke kan kontrollere alting … det viser, at vi er ikke overlegne, vi er bare mennesker, og vi kan ikke kontrollere det 100 pct., barrikadere os, sikre os på alle leder og kanter. (Oskar, 20 år)
Også Vinnie, der er mor til 2 børn og bor i provinsen, har det synspunkt, at naturen styrer og skal forblive uberørt:
… at der kommer regn, godt vejr og dårligt vejr, planter, og at tingene fungerer naturligt. Menneskene skal holde hænderne væk. Naturen kan sagtens klare sig uden os. (Vinnie, 32 år)
For de fleste unge fremtræder ’naturen’ som fænomen mere nærværende end ’klimaet’. Naturen rummer forudsætningerne for at være et sted, hvis værdi kan måles med ord som ”dejlig”, ”rar”, ”barsk”, ”skøn”, der udtrykker en konkret sanselighed og positiv, emotionel værdi (Augé 1995, Kopytoff 1986, Hansen-Møller 2004). Det kan være sværere, når det gælder ’klima’ og ’miljø’. Det er derfor vanskeligere at have en personlig relation til klimaet end til naturen. Når de unge taler om klima- og klimaforandringer, inddrager de af samme grund ofte den konkrete natur (fx havstigninger), mere end de mere abstrakte former for viden som fx CO2-kvoter, for det er netop gennem naturforbindelsen, at klimaforandringerne bliver erfaringsnære. Tinna fortæller fx, hvordan hun har talt med sine forældre om hav- og fjordvandsstigninger, der meget nemt kan få betydning for forældrene, som bor lige ud til Roskilde Fjord:
Det, vi har snakket om, er, hvor mine forældre bor. Vi har kigget på nogle kort, og noget af vores hæk ligger meget lavt, så hvis vandstanden stiger, bliver vi faktisk afskåret. Der skal ikke så meget stigning til, før det vil blive en ø. Det synes jeg er lidt vildt. (Tinna, 26 år)
Tinna diskuterer her klimaet og klimaforandringer, men gennem en diskussion om et fysisk stykke natur.
De tre begreber, klima, miljø og natur, hviler således tilsyneladende på forskellige erkendelsesmæssige forhold hos de unge (og antagelig hos alle). Klima og klimaforandringer, samt til dels miljø, opfatter de unge som ”abstrakte” forhold, der skal oversættes til sanselige oplevelser for at give mening. Det er derfor ikke overraskende, at de unge, når de taler om klimaforhold, bliver meget konkrete – men gennem en diskussion om natur. Dette er i sig selv et vigtigt analyseresultat. Det indebærer fx, at oplysning om klimaforandringer med fordel kan fokusere på konkrete fænomener som fx oversvømmelser og ikke på abstrakte fænomener som oplysninger om fx udledning af CO2.
Forholdet mellem begreberne er desuden en udfordring for analysen af de unges forskellige måder at forholde sig til klimaforandringerne på. I bogens forskellige dele vil vi derfor vise forskellige måder at klassificere de unge ud fra deres opfattelser af klimaforandringer. I dette kapitel vil vi illustrere den store variation i de unges relationer til klimaet og klimaforandringerne gennem fire typiske profiler, hvis levevis hver især repræsenterer en særlig klimaorientering.