Читать книгу Klimaets sociale tilstand - Peter Gundelach - Страница 5

Den eksisterende klimaforskning er domineret af naturvidenskabelige og økonomiske beskrivelser og analyser af klimaforandringer og mulighederne for at påvirke konsekvenserne af dem. Den naturvidenskabelige klimaforskning har diskuteret og beregnet sandsynligheder for de mange mulige konsekvenser af klimaforandringer. Økonomisk klimaforskning beskæftiger sig bl.a. med, hvordan man kan begrænse klimaforandringer ved hjælp af forskellige økonomiske incitamenter ikke mindst i forhold til stater og virksomheder.

Sociologiens engagement i klimaspørgsmålet er relativt ny. En af forklaringerne er, at sociologiens genstandsfelt sædvanligvis er mennesker, sociale systemer og institutioner. Her falder klimaet normalt udenfor: Klimaet tages for givet og opfattes grundlæggede som uinteressant (Lever-Tracy 2008). Det er dog nu helt indlysende, at sociologien må ændre opfattelse på dette punkt. Klimaforandringerne vil påvirke samfundene på fundamental måde, og dermed bliver klimaforandringens konsekvenser et helt afgørende emne for sociologien.

Den sociologiske litteratur om konsekvenserne af klimaforandringer er relativt begrænset, og den kan lidt firkantet opdeles i tre grupper: makroteorier om samfundets karakter, mere konkrete teorier og undersøgelser om folks værdier og handlinger på klimaområdet, samt en række studier i trægheden i befolkningens vaner på dette område. Denne bog lægger vægt på empiriske undersøgelser af de to sidste emner: Folks værdier og handlinger på klimaområdet samt vaner og deres træghed.

Selvom de makrosociologiske analyser på forskellig vis vil blive inddraget, er fokus i bogen således på de to sidstnævnte typer af forskning. Indledningsvis vil vi nævne tre teoretikere, Ulrich Beck, Anthony Giddens og John Urry, der på forskellig vis har bidraget til en gryende klimasociologi.

Ulrick Becks indflydelse ligger – selv om hans arbejder fortrinsvis handler om miljøproblemer – primært i hans studier af betydningen af ekspertviden og risici i de nuværende samfund (Beck 1992). Diskussioner af klimaproblematikken er kendetegnet ved at være opstået blandt eksperterne, hvorefter den senere er blevet diskuteret bl.a. af sociale bevægelser og politikere og efterhånden også er nået ud i befolkningen. Ud fra dette perspektiv er især forholdet mellem viden og eksperter og handlinger og risikoopfattelser i befolkningen af central interesse.

Anthony Giddens er optaget af, hvordan man, inden det er for sent, kan skabe ændringer i lande, hvis befolkninger efter hans opfattelse er uvidende og uengagerede i forhold til konsekvenserne af klimaforandringer (Giddens 2009). Han peger dermed på betydningen af befolkningens holdninger og viden på klimaområdet og på relationen mellem beslutningstagere og befolkning.

Endelig har John Urrys analyse påpeget, hvor integreret forbrug og ikke mindst transport er i den nutidige levevis (Urry 2011). Urry bruger begrebet ”ressourcekapitalisme” for at understrege behovet for at sammentænke samfundets udvikling med forbruget af naturlige ressourcer. Hans fokus på forbrug og transport peger på de mange mekanismer i hverdagslivets organisering – og i organiseringen af samfundet i det hele taget – der medvirker til at skabe et højt energiforbrug og dermed bidrage til den globale opvarmning. Andre forhold, der har betydning for udledning af drivhusgasser (som fx husdyrhold), indgår kun i yderst begrænset omfang i bogen.

I modsætning til de nævnte makroteorier studerer denne bog befolkningens holdninger og handlinger i relation til konsekvenserne af klimaforandringer. I bogen anlægges et sociologisk og antropologisk perspektiv, og det interessante er dermed ikke, fx hvorvidt den globale opvarmning er menneskeskabt eller naturlig i en naturvidenskabelig forstand, eller præcis hvilke konsekvenser man kan forvente i forbindelse med klimaforandringerne. Vi fokuserer derimod på, hvordan klimaforandringerne opfattes af de danske unge, om forståelsen af forandringerne har betydning for hverdagen og daglige praksisser, og i hvilken udstrækning klimaforandringerne generelt set påvirker måden, man lever på, de valg, man tager, og det syn, man har på fremtiden. Denne sociale vinkel i klimadebatten er der ikke skrevet meget om i Danmark, og da slet ikke med afsæt i omfattende empiriske undersøgelser. Klimaets sociale tilstand imødekommer således denne mangel. Bogen er baseret dels på en stor spørgeskemaundersøgelse, DUK (Danske unge og klimaforandringer), igangsat i februar 2010, der inddrager et statistisk tilfældigt udvalg på 2506 personer i alderen 18 til 35 år, dels på 29 kvalitative interviews med personer i samme aldersgruppe fra hele landet. Foruden interviews er der benyttet en række andre etnografiske materialer, bl.a. fotos og dagbøger. De fleste interviews er gennemført kort efter afholdelsen af COP15 og indtil forsommeren 2010, og vi har også gennemført en række interviews med unge, der var aktive i forbindelse med konferencen.