Читать книгу PAedagogisk antropologi - Группа авторов - Страница 11

En væsentlig del af DPU’s forskning retter sig mod de mellemlange videregående uddannelser samt de (semi-)professioner som uddannes her, såsom lærere, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker. En stor del af universitetets studerende rekrutteres ligeledes blandt disse grupper.

Traditionelt har professionsforskningen været nært knyttet til professionssociologien som traditionelt har været opdelt i en funktionalistisk inspireret tilgang og en neo-weberiansk tilgang (se bl.a. Due & Madsen 1990 samt Krejsler (under undergivelse)). Den første har været mest optaget af at beskrive professionerne ud fra de opgaver som de skal løse for samfundet. Den anden tilgang har snarere været optaget af at afdække hvorledes professionerne som erhvervsgrupper er i konstant kamp med hinanden og andre med henblik på at sikre sig monopol på særlige arbejdsområder samt øvrige privilegier. Som professioner gjaldt her læger, jurister, præster m.fl. Lærere og sygeplejersker m.m. gjaldt kun som semi-professioner.

De seneste årtier har blandt andet de stigende krav til akademisering af de mellemlange videregående uddannelser i et samfund der bliver stadigt mere afhængigt af viden, uddannelse, forskning og livslang læring, ført til at også lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger er kommet under pres for at opkvalificere sig. Dette pres samles i stigende grad under betegnelsen professionalisering (se bl.a. Hjort (red.) 2004; Moos, Krejsler & Laursen (red.) 2004). Det har indebåret en stor opgave med at udvikle nye måder at forstå professioner og professionalisering på som er i overensstemmelse med naturen af disse gruppers arbejdsfelter.

På instituttet arbejder en del forskere med at afdække de forandringer som ovennævnte erhvervsgrupper undergår i disse årtier. Dette sker ikke mindst inden for rammen af Forskningsprogram om Profession, Erhverv og Ledelse. Denne forskning kan ses som pædagogisk antropologisk i den forstand at den i høj grad arbejder med feltforskning på de mange institutioner såsom skoler, uddannelsessteder og daginstitutioner. Forskningen er pædagogisk antropologisk på en multidisciplinær måde i og med at man her arbejder med sammenhænge mellem professionalisering, læring, modernisering af den offentlige sektor, individualisering m.m. Den pædagogiske antropologi henter her inspiration fra såvel sociologi, filosofi, historie, politologi og mange andre fag, når det skønnes frugtbart i udviklingen af forståelser af professionalisering.