Читать книгу PAedagogisk antropologi - Группа авторов - Страница 19

4. Integration, nation og tosprogethed

Оглавление

Tre af antologiens artikler handler om integrationsproblematik, nationsforståelse og det multikulturelle. Jon Milner trækker i artiklen Kultur- og diskursanalyse af undervisningstekster: det nationale køkken – et eksempel på en opfunden tradition på den engelske sociolog Michael Billigs begreb ”banal nationalisme” og viser med afsæt i dette begreb hvordan der dagligt trækkes på nationale diskurser på en måde som er så ”naturlig” at det for de fleste ikke engang bemærkes. Navnlig fokuserer artiklen på skolefaget hjemkundskabs tekster – et fag som man måske ellers ikke skulle mene havde nationale undertoner.

Rettigheder og pligter – Der kan måske monteres badeforhæng foran bruserne? er skrevet af Bergthóra Kristjánsdóttir. Med udgangspunkt i en pjece fra Undervisningsministeriet, ”Rettigheder og pligter i folkeskolen”, analyserer forfatteren hvordan bestemte karakteregenskaber prioriteres frem for andre i uddannelser af tosprogede elever i skolen. Betydningen af begreberne rettigheder og pligter analyseres og det diskuteres hvilken relevans betydningskonstruktionen synes at have for pædagogisk tænkning i håndtering af kulturmøder i skolen.

Anne Holmen & Christian Horst tager i På vej mod en interkulturel pædagogik i Danmark udgangspunkt i en konkret undersøgelse af vilkårene for udvikling af interkulturel pædagogik i Aarhus Kommunale Skolevæsen hvor det interkulturelle betragtes som et centralt element i almenpædagogikken. Analyser fra denne undersøgelse viser den kompleksitet der er forbundet med så omfattende en skoleudvikling. I artiklen diskuteres forholdet mellem sociale og faglige læseplaner på den ene side og nationale og flerkulturelle læseplaner på den anden side.

PAedagogisk antropologi

Подняться наверх