Читать книгу PAedagogisk antropologi - Группа авторов - Страница 17

Afsnittet indeholder fire artikler der med forskellige indfaldsvinkler direkte eller indirekte sætter fokus på individet i det pædagogiske forhold. Den første artikel, som er skrevet af Ellen Nørgaard, Uddannelseshistorie og pædagogisk antropologi behandler omlægningen af en specialskole i København sidst i 40’erne. Synspunktet er at en kombination af en uddannelseshistorisk og en antropologisk tilgang kan frembringe ny og i dag relevant viden om opdragelse og undervisning. Denne kombination anses for frugtbar fordi antropologien frembringer viden om hverdagslivet og fordi historien er nuets forudsætning. Med udgangspunkt i specialskolens hverdagsliv dokumenteres det at eleverne blev dannet til kriminelle inden omlægningen og at ambitionen efter omlægningen var at danne eleverne til demokratiske borgere.

I artiklen Børn og unge som ’pædagogisk projekt’ – i et pædagogisk antropologisk perspektiv tager Niels Kryger afsæt i det forhold at dominerende forestillinger om ”det pædagogiske” på to centrale punkter har ændret sig i de sidste 10-15 år i relation til børne- og ungdomslivet. Den ene ændring består i at der er opstået en ny retorik om læring, og den anden består i at stadigt flere arenaer udnævnes til ”steder” for børn og unges læring. Artiklen interesserer sig for hvordan tilblivelsen af disse læringsarenaer kan undersøges empirisk, og problematiserer at læringsbegrebet er blevet et dominerende begreb der trænger ud i alle hjørner af børn og unges hverdagsliv.

Helene Illeris bidrager med artiklen Det pædagogiske forhold som performance. Her tager hun udgangspunkt i en analyse af fem ”performative positioner” i formidling af kunst på museer for at etablere et antropologisk blik på det pædagogiske forhold. Hermed skabes en platform for etableringen af eksperimenterende, refleksive, legende og humoristiske møder som bryder med kulturelt indlejrede strukturer og kropsliggjorte vanemønstre i den traditionelle undervisnings ritualiserede samværsformer.

I Skriftlighed og sociale praktikker – et etnografisk blik på læsning og skrivning søger Lars Holm at overskride den udbredte opfattelse at læsning og skrivning er noget der ”bare” skal læres uafhængigt af den kontekst og sammenhæng det foregår i. Både i og uden for skolen kan læsning og skrivning også ses i et pædagogisk antropologisk perspektiv som sociale praktikker. Når der anlægges dette perspektiv, er det ikke tilegnelse af bestemte færdigheder der sættes på dagsordenen i forskningen, men i højere grad spørgsmål om brug af, adgang til og regulering af læsning og skrivning som et historisk og samfundsmæssigt fænomen.