Читать книгу PAedagogisk antropologi - Группа авторов - Страница 4

En anden måde at gå til indkredsningen af centrale dele af pædagogisk antropologi på kunne være på tværs af landegrænser at følge de mange studier i skoling og uddannelse som overvejende henter sine tilgange i antropologi, men ofte også i sociologi (se bl.a. Levinson & Holland 1996 samt Karabel & Halsey 1977). Ud fra liberale grundantagelser og en overvejende human capital-tankegang var der fra 1950’erne og frem til midten af 1970’erne overvejende fokus på skolens rolle i et meritokratisk samfund. Man antog at social mobilitet var et resultat af individuelle talenter og flid. Ud fra et overvejende positivistisk videnskabsideal arbejdede forskere her overvejende med at beskrive uddannelsesinstitutioner og analysere resultater som opnåedes på disse institutioner.

Fra halvfjerdserne og frem blev der i stigende grad ud fra mere kritiske tilgange sat spørgsmålstegn ved disse studier over det meste af Europa. Skoler har siden da været et felt hvor spørgeskemaer, survey og eksperimenter i stigende grad er blevet suppleret med og erstattet af undersøgelser af mere historisketnografisk karakter m.m.

Af centrale navne fra 1970’ernes kritiske tradition kan nævnes Michael Apple (1982), Henry Giroux (1983) og Basil Bernstein (1973) fra en engelsk-amerikansk tradition; Louis Althusser (1971), Pierre Bourdieu & Jean-Claude Passeron (1977) og Michel Foucault (1995/1975) fra en fransk tradition. En stor del af disse forfattere havde deres fokus på reproduktion med henblik på at karakterisere vedvarende strukturer, oftest klassestrukturer, i kapitalistiske samfund.

Med især amerikansk pædagogisk antropologi udvikledes yderligere et udpræget fokus på etniske forskelle. Dette kan i høj grad forklares ud fra det amerikanske samfunds sammensætning samt det faktum at pædagogisk antropologi i USA også har rødder i en omfattende antropologisk litteratur om socialisering og kulturoverføring i ikke-vestlige, ikke-industrialiserede samfund.

Fra 1980’erne og frem sker der generelt en vending mod det kulturelle. Med en omfattende introduktion af etnografisk inspireret forskning i uddannelsesstudier udvikledes der gradvist mere nuancerede forståelser af det der nu kaldes kulturel (re)produktion (cultural (re)production). Den etnografiske vending tvang forskerne til at bevæge sig væk fra eksempelvis de mere deterministiske formuleringer af strukturalistisk inspireret marxisme over mod en større sensitivitet for feltets særegenheder i brugen af disse og andre tilgange. Som ikke mindst Paul Willis fra den såkaldte Birmingham-skole viste det med sit banebrydende værk ”Learning to Labour” (1981/1977), problematiserede den etnografiske tilgang i høj grad mange af de deterministiske reproduktionsstudier ved at vise at selv arbejderklasseelever kunne skabe kulturformer og udvikle egne subjektiviteter som kunne modstå ideologiske ”bag-om-ryggen”-mekanismer, og at skoler ikke bare var entydigt tilpasningsorienterede redskaber for dominerende ideologier.

Stephen Ball’s kritiske analyser af reformer af uddannelsessystemet kan ligeledes stå som eksempler på hvorledes den poststrukturalistiske inspiration kobles med det etnografiske og kontekstnære (Ball 1994 & 2003). Kort sagt inspireres studier af uddannelse, socialisering og kulturel produktion af et stadigt bredere spektrum af faglige og tværfaglige teorier.

Stor inspiration hertil hentedes blandt andet fra Bourdieu og hans samarbejdspartnere der udarbejdede nye tilgange til at forstå kulturel reproduktion i relation til forskellige samfunds privilegiestrukturer (se bl.a. Bourdieu 1996/ 1977; Callewaert 1992; med hensyn til arbejder hermed i relation til uddannelse i en dansk sammenhæng se bl.a. Petersen (red.) 2001).

Også Foucault-inspireret diskursanalyse udvikles i stigende grad til, eller efterspørger, felt-sensitive analysetilgange (se bl.a. Popkewitz & Brennan (eds.) 1998; Chouliaraki & Fairclough 1999; arbejde hermed i relation til uddannelse m.m. i en dansk sammenhæng se bl.a. Dyrberg, Hansen & Torfing (red.) 2000; Krejsler (red.) 2004). Grounded theory inspirerer ligeledes megen etnografisk orienteret pædagogisk forskning (se bl.a. Charmaz 2000; Silverman 2000; Alvesson & Skjöldberg 1994; med hensyn til arbejder hermed i relation til uddannelse m.m. i en dansk sammenhæng se bl.a. Madsen 2003).