Читать книгу PAedagogisk antropologi - Группа авторов - Страница 9

Inden for medieforskningen opnåede den såkaldte medieetnografi en stærk position op gennem 1990’erne. Men inden da havde medieforskningen længe været optaget af at udforske hvordan medier bliver brugt. I starten blev medier primært studeret gennem effektforskning baseret på en positivistisk forskningstradition. Senere kom mediereceptionen til. Den interesserede sig for at afdække sammenhænge mellem medieindhold og seer/lytter/læser-oplevelsen. Som en naturlig bevægelse fra dette fokus på mødet mellem det enkelte medieprodukt og den/de enkelte bruger(e) opstod en interesse for at anskue medieproduktets anvendelse i en bredere ramme med inddragelse af den sociale og kulturelle kontekst hvori anvendelsen fandt sted.

Som et eksempel på denne bevægelse kan nævnes et temanummer om Medieetnografi i tidsskriftsrækken Mediekultur (Mediekultur nr. 21, 1993) hvori medieetnografien næsten programmatisk proklameres som den nye trend for medieforskning med vægten på blandt andet hverdagslivsstudier. På den internationale scene er David Buckinghams og Julian Sefton-Greens bog ”Cultural studies goes to school” (1994) en klassiker i denne bevægelse. Her anskues studier af børn og unges mediebrug i skolen inden for rammen af dels en etnografisk tradition og dels inden for cultural studies-traditionen.

På DPU har der siden 2002 været satset forskningsmæssigt på medier og IT gennem forskningsprogrammet ”Medier og IT i et læringsperspektiv”. Her er inspirationen fra både etnografi og kulturstudier tydelig. Ud over interessen for pædagogiske processer, udnævnes i forskningsprogrammets grundlag begrebet „hverdagsliv“ som en væsentlig indfaldsvinkel idet begrebet repræsenterer det brede spektrum af socialt, teknologisk, institutionelt og samfundsmæssigt konstituerede kontekster hvori individer anvender digitale medier, ligesom programmet har taget begrebet ”kulturmøde” til sig som et af kernebegreberne. Det beskrives som et møde mellem den kultur mediebrugerne allerede har og den de møder på internettet eller via tv-skærmen, herunder forholdet mellem en nationalt forankret kultur og den tiltagende globalisering der findes i et stadigt ekspanderende medieudbud. En stor del af forskningsprogrammets medlemmer samt dets ledelse indgår i Institut for pædagogisk antropologi, og forskningstraditioner inden for medie-/IT-forskningen udgør en af flere mulige aktører i multidisciplinære samarbejder inden for rammen af pædagogisk antropologi som fagkonstruktion.