Читать книгу Sjaelens ingenicrer - Группа авторов - Страница 11

Petersborg foregår i efteråret 1905, hvor den russiske hovedstad blev rystet af strejker og oprør. Baggrunden herfor var den japansk-russiske krig (1904-05). I takt med at de vesteuropæiske lande sidst i det 19. århundrede udviklede sig til stormagter ved hjælp af rigdommene fra deres kolonier, vendte man fra russisk side blikket mod øst for der at etablere sig som en magtfaktor. I 1896 underskrev Rusland en alliance med Kina, der gav Rusland store rettigheder i Manchuriet, hvor også Japan havde interesser. Da Japan invaderede Manchuriet, udbrød der derfor krig i januar 1904 mellem Japan og Rusland – med store russiske tab til følge. Da Japan i maj 1904 vandt slaget ved Jalu, var det første gang en asiatisk landhær besejrede en vestlig hær. På et tidspunkt sænkede japanerne hele den russiske østersøflåde.

Krigen og de store tabstal forårsagede stor utilfredshed i befolkningen. Søndag den 9. januar 1905 gik et stort demonstrationstog til Vinterpaladset medbringende en loyalitetserklæring over for zaren, men også et krav om et folkevalgt parlament. Demonstrationen blev mødt med soldater og geværild – omkring 130 blev dræbt. Massakren udløste uro landet over. I løbet af 1905 tiltog uroen med studenterdemonstrationer, strejker, bondeoprør, mytterier i hær og flåde samt dannelsen af lokale sovjetter, dvs. lokale tillidsmandsråd. Klimaks nåedes i oktober med generalstrejke og oprettelsen af en Petersborgsovjet – med Lev Trotskij som næstformand. Sergej Witte, der i august havde underskrevet en fredsaftale med Japan, anbefalede zaren at give efter for kravene og nedsætte et parlament. Hvilket zaren modvilligt gjorde i et manifest den 17. oktober.

Uroen endte dog ikke der, hele det russiske imperium knagede i fugerne. Som en reaktion på oprøret dannede Monarkisterne efterfølgende deres egen terrororganisation, som angreb studenterkvartererne og foranstaltede pogromer. Og i december iværksatte Moskvasovjetten (jf. “Petersborgsovjet”) et væbnet oprør, der let, men yderst blodigt, blev nedkæmpet med artilleri. Frem til 1907 forekom flere mytterier i hæren og utallige bondeoptøjer. Blandt socialisterne var den revolutionære fiasko i 1905 medvirkende årsag til det senere brud mellem de parlamentarisk orienterede mensjevikker og de revolutionære bolsjevikker. Og dumaen, det spæde russiske parlament, led en omtumlet skæbne frem til den endelige revolution i 1917. Efteråret 1905 var således blot en generalprøve. Det er i dette turbulente revolutionsefterår, at Petersborg foregår. Ud fra bogens referencer til reelle historiske begivenheder har man stadfæstet handlingsforløbet til at gå fra 30. september til 9. oktober (Maguire og Malmstad i Belyj 1922, xiv).