Читать книгу Sjaelens ingenicrer - Группа авторов - Страница 18

Ledemotiverne findes både i plottets familiedel og i den politiske. Lad os først se på, hvordan personerne og familiens krise skildres gennem ledemotiver.

Personskildringen bygges f.eks. op via ledemotiverne. Apollon Ableukhov lider af en symptomatisk distraktion. I starten af bogen ser han således en blyant og ønsker at spidse den: “Hurtigt gik han hen til skrivebordet og greb … en blæksuger, som han længe drejede mellem hænderne, hensunket i dybe tanker” (Belyj 1928, 12).

Senere siger fortælleren: “Vor senator var netop fyldt otteogtres; og hans ansigt, der var blegt, mindede både om gråligt trækpapir (i højtidelige øjeblikke) og om papmaché (i ledige timer) …” (s. 14). Bogen igennem sammenlignes Apollon Ableukhov med blæksugere og trækpapir.² Similen får symbolsk betydning ved Ableukhovs funktion som bureaukrat, hvor han gennem sine cirkulærer vil opretholde hovedstaden som magtens centrum og i det hele taget forsvare systemet mod det revolutionære kaos, der truer. Ledemotivet understreger også skellet mellem, hvad Apollon ønsker at udrette, og hvad han i stedet distræt foretager sig.

Et andet ledemotiv er et perlemorsbord, der konsekvent optræder i forbindelse med familien Ableukhov. Da bogen starter, har den ægteskabelige krise varet to og et halvt år og har vendt Nikolaj mod sin far. Apollon sidder ved bordet, da han i starten af bogen overser et brev fra konen med besked om, at hun er vendt hjem. På samme måde sidder han der, da han har fundet bomben i Nikolajs værelse og vil undersøge den. Det viser sig også, at han sad der, da han tilbage i tiden havde sin afskedsscene med konen. Og efter at han er blevet genforenet med hende, sidder han der igen. Læseren får gennem bordet lejlighed til, når det nævnes, at associere til de andre gange, det sker. På den måde bliver bordet, og for den sags skyld perlemor, hvormed salonen i rigt mål er udsmykket, et internt symbol i bogen, et ledemotiv, der fungerer på tværs af tiden. Således samler dette ledemotiv forskellige tider i familiens liv; samtidig med at krisen i ægteskabet – Apollon Ableukhovs rolle som familiens distræte patriark, der sender sin utro hustru i eksil – knyttes sammen med bomben.