Читать книгу Sjaelens ingenicrer - Группа авторов - Страница 17

De stilistiske virkemidler i Petersborg kan opdeles i to hovedgrupper.

Første gruppe er de parodiske virkemidler, hvormed alt, der inkluderes i romanen af politiske og selvbiografiske begivenheder, litterære og filosofiske temaer, bliver udsat for en parodisk drejning. Modstillingen af det døde sprog over for det magiske leder Belyj til en parodisk gengivelse af en række litterære forgængere. Herved etablerer Belyj en afstand til den tradition, han skriver bogen i. Den russiske litteraturs tankegods og temaer er nok præsente, men i en forvrænget form, der fremhæver det nye i Belyjs fremstilling. Selv Belyjs egen antroposofi bliver parodieret. Mystiske oplevelser, som det ifølge antroposofiens grundlægger, Rudolf Steiner, kun er forundt de i forvejen trænede og indviede, opleves af folk, der ikke selv har søgt disse oplevelser. Ingen af personerne forandres dog grundlæggende af deres mystiske erfaringer; blot understreges deres ufuldkommenhed og deres manglende indsigt i de højere kræfter, der styrer deres skæbne.

Den anden gruppe af stilistiske virkemidler er specielt belyjske, nemlig ornamental prosa (Viktor Sjklovskij 1991, 171-188). Belyjs prosa kendetegnes ved brugen af lyrisk sprog og stil i form af et yderst musikalsk og rytmisk bevidst sprog med bogstavrim, velklang og gentagelse af faste vendinger, både tilnavne og hele sætningsstrukturer, der som ledemotiver gentages og varieres i en uendelighed værket igennem. Selvsagt er det bogstavrimene og velklangen, der lider mest ved at blive oversat; derfor vil jeg i det følgende koncentrere mig om ledemotiverne.

Belyj havde tidligere i sin karriere skrevet en række Symfonier*, der som titlen antyder, er en bestræbelse på at forene det litterære med det musikalske. Man kan diskutere, hvorvidt det, pga. de vidt forskellige medier, lader sig gøre, men det mest gennemført musikagtige træk er netop den vedvarende brug af wagnerske ledemotiver. Disse har hos Belyj form af enkelte ord eller sætningskonstruktioner, der gentages og varieres værket igennem; ligesom man i en opera eller symfoni hører fraser, der ikke nødvendigvis har noget med det musikalske hovedtema at gøre, men som leder tilhøreren rundt i værket eller knytter sig til en person eller et tema heri.

I Petersborg fungerer ledemotiverne som læserens fikspunkter, ud fra hvilke læseren kan navigere rundt i teksten. Deres funktion er, ud over det musikalske, tæt knyttet til en visuel forestilling. Ligesom formalisterne anså Belyj litteratur for at være en visuel kunstart. Belyj skriver, at man i poetisk sprog grupperer ordene således, at de tilsammen danner et billede (Belyj 1909, 433). Det er blandt andet ud fra ledemotiverne, at læseren, gennem gentagelse af dem i læseprocessen (i lighed med magisk og religiøs recitation) skal fremmane den “tredje verden”.