Читать книгу Sjaelens ingenicrer - Группа авторов - Страница 12

Nu da den historiske ramme er skitseret, kan vi se lidt på det psykologiske plot – hovedpersonernes motivation. For egentlig sættes handlingen i gang i privatsfæren og langt før de historiske begivenheder i 1905.

Anna Petrovna (Ableukhova) har forladt sin mand Apollon Ableukhov. Manglen på kærlighed i et ægteskab, der beskrives som lovformelig voldtægt, har drevet Anna Petrovna til at rejse til Italien med sin elsker (denne del af plottet parodierer Lev Tolstojs Anna Karenina). Dette får senatoren Apollon Ableukhov til at investere al sin energi i opretholdelsen af det skrantende russiske imperium. Samtidig søger hans søn Nikolaj Ableukhov familiær varme uden for det splittede hjem. Han færdes i stedet hos vennen Sergej Likhutin, men genfinder blot den samme dyriskhed, der gennem hans far splittede familien, for Nikolaj Ableukhov drages mod vennens kone – den flirtende Sofja Likhutina.

Sofja afviser dog Nikolajs tilnærmelser (for dernæst at fortryde), og han hævner sig i stedet ved at forfølge hende forklædt i en rød domino (en karnevalskappe) – hvilket imidlertid vækker opstandelse og igangsætter en masse rygter i den uroplagede by. Derudover er Nikolaj begyndt at omgås en kreds af revolutionære og har fremsagt et uovervejet løfte om at ville dræbe sin far.

Ved bogens begyndelse opsøges Nikolaj af den revolutionære Dudkin, der beder ham opbevare en bylt. Med bylten følger et brev, men Dudkin glemmer at overrække brevet. Nikolaj får det først senere – ved et maskebal, hvor han har vakt skandale ved at optræde som “den røde domino”. Brevet indeholder instrukser om, at han skal benytte en bombe, der ligger i bylten, til at dræbe sin far.

Efter ballet trues Nikolaj af Morkovin – lederen af det hemmelige politi og de revolutionære! – til at holde sit løfte. Idet Nikolaj efterfølgende vil se, om bylten virkelig indeholder en bombe, kommer han uforvarende til at aktivere tidsindstillingen.

Imens bomben tikker, er Nikolajs mor, Anna Petrovna, kommet hjem for at genforenes med faderen. Faderen har forinden set sig nødsaget til at trække sig fra sit embede på grund af sønnens optræden som den røde domino – for en kort stund samles familien i en sårbar idyl. Og i forvirringen bliver bomben væk …

Dette er imidlertid kun en skitse af bogens svimlende kompleksitet. Personerne hallucinerer, fortælleren digrederer. Vejret, floden Neva, menneskemyldret i gaderne, bygninger, statuer og karyatider, sindsstemninger og overnaturlige tildragelser – alt indvirker på handlingsforløbet.

Bogen trækker på hele den russiske litterære tradition. Den del af plottet, der vedrører revolutionen, låner fra Fjodor Dostojevskijs De besatte (hvor en nihilistisk sammensværgelse finder sted) og Forbrydelse og Straf (med dens værtshussamtaler og religiøse feberfantasier). Familieintrigen står i gæld til Tolstojs Anna Karenina, og tematiseringen af byen genbruger i store træk fra “petersborglitteratur” som Nikolaj Gogols Petersborgnoveller, Aleksandr Pusjkins “Spader Dame”, og især hans digt “Bronzerytteren”, hvor en ung mand forfølges af Peter den Stores ånd i skikkelse af den berømte rytterstatue af zar Peter som grundlagde Skt. Petersborg.