Читать книгу Joyce og Danmark - Группа авторов - Страница 11

Listen omfatter såvel de citerede værker som de værker, der i øvrigt refereres til i artiklen. Sidetallene henviser til steder, der særligt behandler forholdet mellem J.P. Jacobsen og Joyce.

Adams, Robert M. (1971): James Joyce: Common Sense and Beyond, Random House, New York, s. 28 og 115-116.

Atherton, James S (1959).: The Books at the Wake, Faber and Faber, London.

Attridge, Derek (red.) (1987): The Cambridge Companion to James Joyce, Cambridge University Press, Klaus Reichert: “The European background of Joyces writing” s. 77-78, Christoffer Butler: “Joyce, modernism, and post-modernism” s. 260, 268 og 273.

Barfoed, Niels (1966): Ajourføringer, Fremad, København, s. 62.

Barfoed, Niels (red.) (1970): Omkring Niels Lyhne, Hans Reitzels Forlag, København, s. 250-54.

Batzer, Arild, et al. (red.) (1998): Den foreløbige James Joyce Encyklopædi, Roskilde Bogcafé, Roskilde, s. 136.

Benstock, Bernhard (1977): James Joyce: The Undiscoverd Country, Gill and Macmillan, Dublin, s. 108-9.

Benstock, Bernard (1965): Joyce – again’s Wake, University of Washington Press, Seattle og London.

Brask, Peter (2002): Associationer til tankestrøm, især hos Joyce, Åndelige rum, festskrift, Roskilde, s. 48.

Brask, Peter (1979): Model Groups and Danich Semiotics, Munksgaard, København, s. 234 og 268-69.

Brask, Peter (1979): Tekst og tolkning, RUC Boghandel og forlag, Roskilde, Bind 2, s. 692-95.

Budgen, Frank (1972): James Joyce and the Making of ‘Ulysses’, Oxford University Press, London, s.184 og 368.

Christiani, Dounia Bunis (1965): Scandinavian Elements of Finnegang Wake, Northwestern University Press, Evanston, s. 73-75, 100, 174, 190, 201 og 230.

Ellmann, Richard (1961): James Joyce, Oxford University Press, London, s. 200 og 831.

Ellmann, Richard (1966): Letters of James Joyce II, London, Wiking Press.

Ellmann, Richard (1977a): The Consiousness of Joyce, Faber and Faber, London, s. 114 og 131.

Ellmann, Richard (1977b):Ulysses on the Liffey, Faber and Faber, London, s. 128.

Falsig, Erik (1990): Jens Peter Jacobsen bibliografi, Danmarks Bibliotekskole, København, s. 16-17 og 24.

Fargnoli, A.Nicholas og Gillespie, Michael Patrick (1995): James Joyce A to Z, Bloomsbury, London, s. 115.

Fletcher, John (1968): New Directions in Literature, Calder and Boyars, London, s. 48.

Gifford, Don og Seidman J. (1974): Notes for Joyce, E.P.Dutton og co., New York, s. 150 (180: 20).

Glasheen, A. (1977): Third Census of Finnegans Wake, University of California Press, s. 141 og 143.

Gustafsson, Lars (red.), (1974): Forskningsfält ock metoder inom litteraturvetenskapen, Wahlström ock Widstrand, Stockholm, s. 116 og 129.

Hansen, Ib Fischer, et al. (red.), (1981): Litteraturhåndbogen, Gyldendal, København, s. 172.

Hart, Clive (red.) (1969): James Joyce’s Dubliners, Faber and Faber, London, s. 90.

Jacobsen, Jens Peter (1963) Samlede værker I – II, Gyldendal, København.

Jansen, F.J. Billeskov (red.) (1985): J.P. Jacobsens Spor, C.A. Reitzels Forlag, København, s. 211, 214 og 216-17.

Jensen, Johan Fjord (1969): Turgenjev i dansk åndsliv, Gyldendal, København (første oplag 1961), s. 100-126, (vedr. relationen Jacobsen/Turgenjev).

Joyce, James (1968): A Portrait of the Artist as a Young Man, Penguin Books, Harmondsworth.

Joyce, James (1966): Finnegans Wake, Faber and Faber, London.

Joyce, James (1993): Dubliners, An Annotated Edition, John Wyse Jackson og Bernard McGinley (red.) Sinclair-Stevenson, London.

Joyce, James (1960): Stephen Hero, Jonathan Cape, London.

Joyce, James (1961): Ulysses, Random House, New York.

Jørgensen, John Chr. (1971): Litterær metodelære, Borgen, København, s. 83-84.

Magalaner, Marvin og Kain, Richard M. (1962): Joyce, the Man, the Work, the Reputation, Collier Books, New York, s. 75, 177 og 329.

Michaëlis, Bo Tao (2000): De levende og de døde. Dansklærerforeningen. Dansknoter 3. Note 3, s. 19.

Rifbjerg, Klaus (1970): Mytologi, Gyldendal, Kbh.

Rømhild, Lars Peter (1971): Læsere, Munksgaard, København, s. 202-3.

Tindall, William York (1969): A Reader’s Guide to ‘Finnegans Wake’, Thames and Hudson, London.

Tindall, William York (1968): A Reader’s Guide to James Joyce, Thames and Hudson, London, s. 27-28 og 194.

Wiberg, Bent, et., al. (red.) (1982): James Joyce 1882 – 1982, Forlaget Rhodos, København, s. 38, 181-82 og 183-85.

Wiberg, Bent (2004): Ulysses kommenteret, Idons forlag, Holte.

1 Rifbjerg (1970) 692-95.

2 Som et parallelt kuriosum kan nævnes, at Rifbjerg tilsyneladende også foregriber en dansknote i hørespillet om Herman Bang i Thisted. Bang besøgte Jacobsen i Thisted i slutningen af november 1880 og omtaler det i Et møde med J.P. Jacobsen, Nutiden, 1886. Rifbjerg slutter sit hørespil fra 2001 med at lade Bang med ledsager forlade Thisted med toget mod Fjerritslev, hvor de ved en af stationerne (Østerild?) får et glimt af et kvindeansigt i stationsforstanderboligens vindue. Her hører den opmærksomme lytter, at der foregribes en note til dansklæreren om, at det var her, vi finder inspirationen til Katinka i Ved Vejen. Der er dog to kendsgerninger, der taler imod denne tilsyneladende nærliggende tanke. For det første nævner Bang selv i forordet til Stille Eksistenser, at inspirationen viste sig ved en lille landstation på vej til en oplæsningsaften i Randers. Dagen var – igen ifølge Bang selv – den 21. marts 1884. Med andre ord 3½ år efter besøget i Thisted. Andet, der taler imod Rifbjergs tilsyneladende hjælp til læseren/lytteren er, at Fjerritslevbanen blev taget i brug i 1904, altså 24 år senere end Rifbjergs personer troede, de kørte med den. Digterisk inspiration kan have sine muligheder såvel som sine begrænsninger.

3 Omtales bl.a. af Erik Skyum-Nielsen i (Batzer 1998, 136): “Få år efter, i 1904-05, parallelt med arbejdet på Stephen Hero, læser Joyce Jacobsens romaner på linje med Tolstoj og Henry James”.

4 Der kan være tale om hele tre tyske oversættelser og ser vi på Joyces: “ – huddled together – “oversætter M. von Borch det til “ – fest gegeneinander gedrückt – ”. Brask angiver denne oversættelse til 1892. Erik Falsig angiver oversættelsen til året 1891 – se Falsig 1990, 27. M. Herzfeld har i 1890 en oversættelse, som lyder: “ – Drücken die gichtbrüchigen Schultern gegen einander – ”. Udgangspunktet er, som bekendt, Jacobsens: “ – Skuldre trykket mod hinanden – ”. Men det må tilføjes, at Joyce, som tidligere nævnt, var i besiddelse af “To Verdener” på dansk, nemlig førsteudgaven Mogens og andre Noveller, 1882. Og Joyce kunne, som tidligere nævnt, læse en dansk tekst. “To Verdener” er i øvrigt foruden de tyske oversættelser senere blevet oversat til hollandsk, fransk, portugisisk, spansk, italiensk og rumænsk. Men aldrig til engelsk. Se Falsig 1990, 145.

5 De mange muligheder for læsningen af “Gratton Bridge” – stedet i “A Little Cloud” kan læses hos Bangsgaard: Dublin fortællinger. Temaer, miljøskildring og tidsbillede. James Joyce 1882 – 1982, s. 38.

6 Mirus basaren, som kunne opleves fra stranden ved Sandymount, fandt i virkeligheden sted fra d. 31. maj 1904, fremgår det af en note til sidste side i kap. 8 (183:5) i Gifford og Seidman 1974. Wiberg 2004, 31 henviser til Cyril Pearl: Dublin in Bloomtime, som på s. 45 har en gengivelse af Mirus basarens plakat. Heraf fremgår, at der var fyrværkeri onsdag aften d. 1. juni og lørdag d. 4. juni. Joyce har flyttet begivenheden, så der blev plads til Jacobsen-scenen fra Mariager fjord.

7 Jacobsen er helt fraværende i klassiske gennemgange som Tindall 1969, Atherton 1959 og Benstock 1965.

8 Max Pedersen har i et interview med Bent Wiberg udtalt sig om hensigten med den danskundervisning Joyce modtog i Paris i årene 1928-29: lå Finnegans Wake jo nok under det hele. Ofte forstod jeg ikke med det samme, hvor han ville hen med sine spørgsmål, hvor idéen var i det, men han skulle jo have en del danske ord ind i Finnegans Wake” (Wiberg 1982; Max Pedersen, 185). På forespørgsel fra undertegnede har Max Pedersen i øvrigt i 1972 klart givet udtryk for, at Joyce i 1928 kunne læse Jacobsen på dansk.