Читать книгу Joyce og Danmark - Группа авторов - Страница 9

I Finnegans Wake optræder Jacobsen ved navns nævnelse. I værkets specielle sprog er det side 424 linje 27 blevet til Jan Jacobsen. Adaline Glasheen viser i Third Census of Finnegans Wake at Joyce blander Jacobsen ind i variationer over navnene på whiskyfabrikanterne John Jameson and Sons. Det er en nærliggende henvisning; men en absolut undtagelse at Jacobsen tildeles en så central rolle til trods for Dounia Bunis Christianis tre sider om Jacobsen så tidligt som i 1965.⁷ I Scandinavian Elements of Finnegans Wake har Christiani gode eksempler på de spor, sat i Finnegans Wake.

Romanen Niels Lyhne bliver f.eks. omtalt og bliver til Shuley Luney (s. 49, l. 6). Fru Marie Grubbe er blevet til Frui Maria (s. 495, l. 34), Gurresange til gurragrunch (s. 342, l. 17) og novellen “To Verdener” til bredder (s. 620, l. 16). Udover disse direkte nedslag har vi Joyces brug af Jacobsens sproglige nydannelser som blodigrød for blodrød, osv. Joyce er i Finnegans Wake så mangfoldig og avanceret, så det kan være svært herfra at trække linjer tilbage til Jacobsens spæde forsøg. rose is white in the darik” (s. 96, l. 1) går dog direkte tilbage til Jacobsens beskrivelse i Fru Marie Grubbe af de røde roser, som bliver hvide i månelyset. Der er mange mulige Jacobsen-ord i Finnegans Wake: ædel, barm, beundre, blomstre, daggry, digter, drøm, fjord, fru, gardiner, gynge, hustru, kæmpehøj, klukke, læber, lænestol, løv, skumring, sommerfugl, sorg, stilhed, syndig, osv.⁸

En meget speciel henvisning ligger i Jacobsens personlige optræden i Finnegans Wake. Navnet Jacobsen smelter sammen med associerende navne for endeligt at blive til initialerne J.J. og dermed gøre de to forfattere til ansvarlige for hinandes værker: Jan Jacobsen (s. 424, l. 27), Jacobsen (s. 621, l. 22) og ovenfor omtalte John Jameson and Sons (s. l. 27). “As J.J. he ( Jacobsen) is conceivably identified with Joyce himself (Christiani 1965, 74, note 20).