Читать книгу Joyce og Danmark - Группа авторов - Страница 6

Joyce skriver den 28. februar 1905 til sin bror Stanislaus: “I am getting some stories of Jacobsen (in German) … to read” (Ellmann 1966, 83). Tidligt i forfatterskabet læste Joyce Jacobsen på engelsk, tysk og sågar dansk: “Flere gange i sine Breve udtrykker Joyce – tilsyneladende ansporet af Interessen for J.P. Jacobsen – Ønsket om at lære Dansk” (P.M. Mitchell i Jansen 1985, 211).

Denne læsning faldt samtidig med at Joyce skrev Stephen Hero (1905), Chamber Music (1907) og A Portrait of the Artist as a Young Man (1916).³ I Ellmanns fortegnelse over de bøger, Joyce efterlod i Trieste, da han i juni 1920 flyttede til Paris, finder vi Jacobsens Mogens og Siren Voices. Sidstnævnte er E.F.L. Robertsons engelske oversættelse af Niels Lyhne fra 1896. (Ellmann 1977a, 114). Robert M. Adams (1971) indskriver A Portrait of the Artist i udviklingsromanens (bildungsromanens) tematik. Han ser i denne roman paralleller i den europæiske litteratur, ikke mindst til Jacobsen:

A slightly closer parallel might be found in J.P. Jacobsens Niels Lyhne, a story of deepening unbelief, alienation, and ineffectuality, and here too we find a jeweled, meticulous prose style which points us toward the major achievement of Joyce’s fiction. (Adams: 1991, 115)

Men Joyce havde også på sin reol i 1920 f.eks.en engelsk oversættelse af Ivan Turgenjevs Fædre og Sønner. Niels Lyhne må ses som en blandt flere inspirationskilder. Det vil kræve en nærmere analyse at sammenstille værkerne og se på fælles inspiration fra Turgenjev. Mulighederne ligger i en påvirkning fra Turgenjev over Jacobsen til Joyce; men også direkte fra Turgenjev til Joyce.

Et mere entydigt eksempel på påvirkning finder vi i Dubliners, nærmere bestemt i novellen “A Little Cloud”, som Joyce gjorde færdig i sommeren 1906. Hovedpersonen, Little Chandler, bevæger sig fra Capel Street på den nordlige bred af Liffey-floden over Grattan Bridge til Parliament Street på den sydlige bred:

As he crossed Grattan Bridge he looked down the river towards the lower quays and pitied the poor stunted houses.They seemed to him a band of tramps, huddled together along the riverbanks, their old coats covered with dust and soot, stupefied by the panorama of sunset and waiting for the first chill af neight to bid them arise, shake themselves and begone. He wondered whether he could write a poem to express his idea. ( Joyce 1993, 64)

W.Y. Tindall kommenterer citatet ud fra en vurdering af de poetiske muligheder i det allegoriske: “houses at the riverside”. Han er ikke opmærksom på allegoriens oprindelse hos Jacobsen og kan derfor ikke fremlægge, hvad Joyce har indlagt af mulige læsninger (Tindall 1968, 27-28). Det samme gælder for Jackson og McGinley, som i noterne til tekstens: “a band of tramps”, “write a poem” og “a poetic moment” ikke inddrager referencen til Jacobsen og derfor ikke i deres kommentarer kan medlæse den side af citatets sidste sætning: “He wondered whether he could write a poem to expres his idea”. Robert Boyle filosoferer på samme vis over den personlighedsbeskrivelse Joyce lægger ind i Chandlers tanker om “poor stunted houses” og drømmen om selv at kunne skrive digte ( Jf. Joyce 1993, 64 og Hart 1969, 86ff.). Men igen – hos dem alle savner man en henvisning til Jacobsens novelle “To Verdener”:

Som en elendig Flok af vantrevne Tiggere, der er bleven standsede af Vandet og Ingenting har havt at give i Færgeløn, staa Husene nede paa den yderste Bræmme af Bredden, med deres værkbrudne Skuldre trykket mod hinanden, og stage håbløst med deres trøskede Krykkestolper i den graadige strøm, … ( J.P. Jacobsen 1963, bd. 2, 256)

Peter Brask viser i en artikel i Danish Semiotics fra 1979, at han har set denne sammenhæng og de konsekvenser, det har for læsningen. Sammenlæsningen med Jacobsens “To Verdener” giver Little Chandlers poetiske drømme et epigonisk aspekt. Det lammelses-tema, som er så udbredt i Dubliners forstærkes netop af Jacobsen parallellen. Tiggerne er uden håb om at kunne krydse floden. Mangel på færgepenge er en uoverstigelig hindring. Little Chandlers drømme om at kunne bryde ud og realisere sig som digter lader sig netop ikke gøre.Teksten låser denne mulighed fast som urealiserbar. Tigger-metaforen stiller sig op som et spejl, hvori Little Chandler ser sine drømmes forlis. Sammenlæsningen med “To Verdener”, hvor Joyce har hentet beskrivelsen fra, kaster virkeligheden tilbage, så Joyces hovedperson må konkludere, at “He was a prisoner for life” ( Joyce 1993, 73).

Der er også en parallelitet i brugen af tigger-metaforen hos Jacobsen og Joyce. Husene/tiggerne er udelukket fra at kunne passere floden. Det bliver et billede på det umulige i for de fattige at passere til de riges og lykkeliges verden.

Hos Jacobsen er det det grundtema, der gennemspilles i “To Verdener”, hvor kvinden fra svalegangen drevet af anger drukner sig i flodens “gråsorte Vand” samtidig med at den unge lykkelige pige på bryllupsrejse passerer huset med svalegangen fornøjet og syngende – “Blikket vendt mod drivende Skyer”.

Vender vi tilbage til “En lille Sky!”, så ser vi Joyce bruge metaforen med tiggerne til at vise to ting. For det første Little Chandlers epigoneri. Han har ikke opfundet tigger-metaforen. Han har det fra Jacobsen, og der er derfor ingen fremtid i digteriet: “He wondered whether he could write a poem to expres his idea”. Det har Jacobsen allerede gjort.

For det andet benyttes metaforen af Joyce som led i novellernes lammelses-tematik. “Paralyse” er gennemgående i Dubliners, og i “A Little Cloud” lader den Little Chandler passere floden i Dublin, men ikke floden/havet til London, som han drømmer om. “His idea”, som netop ikke er hans, bliver et led i den lammelses-tematik, som teksten opbygger omkring personen Little Chandler. Parallelt med drømmen om at forlade Dublin og realisere sig som digter ligger en tematik, som viser, at det netop ikke er muligt.

Et andet tilsvarende eksempel er Little Chandlers citat af Byron: “Hushed are the winds …” og drømmen om at kunne udtrykke sig på samme måde. Han vender tilbage til tankerne på Grattan Bridge, som netop ikke var hans egne. Dertil kommer at Byrons digt er skrevet af en 14-årig og normalt ledsaget af en note, hvor Byron undskylder sig med sin unge alder.

Det ved Little Chandler åbenbart ikke; men det ved Joyce. Derfor er digtet velvalgt i den tematik, som gør Little Chandler til en af de tiggere, som ikke skal regne med at kunne krydse floden/rejse til London/skrive digte/blive et kendt ansigt i intellektuelle kredse.

Peter Brask har en henvisning (Appendix IV i ovennævnte artikel i Danish Semiotics) til et brev, Joyce i 1905 skrev til broderen Stanislaus:

I think that by the time my novel (Dubliners) is finished I shall be a good German and Danish scholar. (…). I am getting some storries af Jacobsen (in German). (…). I have progressed a great deal in German. Read Siren Voices and report. (Ellmann 1966, 83)

Vi finder i øvrigt her igen et eksempel på Ellmanns usikre viden om Jacobsen, idet han i det ovenfor citerede værk angiver romanpersonen Niels Lyhne som forfatter til Siren Voices. Der er derimod hos Brask nogle skarpsindige betragtiniger over hvilken oversættelse til tysk, der er den mest sandsynlige som Joyces kilde til “To Verdener”. Brask argumenterer for “Jens Peter Jacobsen: Sechs Novellen”, oversættelse ved M. von Borch, Leipzig 1892, 63. Det har bl.a. økonomisk set været det mest nærliggende køb for Joyce. Dertil kommer at von Borchs oversættelse til “Fest gegen einander gedrückt” er det tætteste ved Joyces: “huddled together”.⁴

Det kan imidlertid meget vel tænkes, at Joyce har læst “To Verdener” på dansk. Ikke alene ved vi, at Joyce var i besiddelse af en dansk udgave; men det kan tilføjes, at ifølge Max Petersen, som i årene 1928-29 var Joyces dansklærer i Paris, var han fuldt ud i stand til at læse på dansk. Den mulighed for Joyce vil senere blive omtalt i forbindelse med de mange danske ord i Finnegans Wake.⁵