Читать книгу Joyce og Danmark - Группа авторов - Страница 5

James Joyces livslange læsning af Jens Peter Jacobsens forfatterskab har sat sig spor lige fra Stephen Hero (1905) til og med Finnegans Wake fra 1939. I Stephen Hero genfinder vi træk fra Jacobsens Niels Lyhne, og i Finnegans Wake optræder Jacobsens værker, ligesom Jacobsen selv danner symbiose med Joyce i Finnegans Wakes sprog. Det vender vi tilbage til.

Målet med denne artikel er at vise den indflydelse, Jacobsen har haft på Joyce. Så tidligt som i 1901 skrev Joyce – blot 19 år gammel – et essay: The Day of the Rabblement, hvor han i polemiske vendinger introducerer Jacobsen for det irske publikum og går så vidt som at fremstille ham som en inspirationskilde for irske forfattere på linje med Flaubert og D’Annunzio (se Jansen 1985, s. 211). Til trods herfor er emnet Jacobsen/ Joyce her 100 år efter kun spredt og sporadisk belyst. Oftest helt fortiet i litteraturkritiske værker. Det stiller nogle fundamentale spørgsmål: Hvor omfattende var Joyces læsning af Jacobsens værker? Kunne han læse dem på originalsproget (dansk)? Kan man se påvirkningen direkte afspejlet i Joyces værker?

Det er i denne sammenhæng ikke så heldigt, at Richard Ellmanns store Joyce-biografi i sin 1. udgave kun kunne fremvise en Jacob Jacobsen. Det viste sig dog at være en fejltagelse, som Ellmann rådede bod på i senere udgaver af biografien.

Denne artikel er blevet til ved gennemgang af et stort antal værker med mulig tilknytning til emnet herunder litteraturkritik i almindelighed, værker om Jacobsen og den omfattende Joyce-litteratur. Sidetallene i litteraturlisten henviser til steder, hvor relationen Jacobsen/Joyce er direkte omtalt. Joyce-litteraturen er den største bidragyder. Den generelle litteraturkritik har nogle få, men centrale nedslag i teksterne. Jacobsenkritikken indskrænker sig til et enkelt nedslag, nemlig i antologien J.P. Jacobsens Spor fra 1985. Resten var tavshed.

Klaus Rifbjerg har et digt: “Stephen i Copenhagen bip” fra 1970.¹ Digtet i sin helhed kommenteres af Peter Brask i Tekst og tolkning. Her skal blot henvises til koblingen Joyce/Jacobsen idet de sidste linjer i digtet lyder:

uhørt Jens Peters ord i Thisted:

Har du faret vild i dunkle skove

Kender du bip?

Digtet omhandler Joyces besøg i København august/september 1936 og lader til trods herfor Jens Peter, Thisted og Jacobsens Pan-Arabesk få det sidst ord:

Har du faret vild i dunkle skove

Kjender du Pan?

Rifbjerg får her æren for at være en af de første til at introducere sammenhængen Joyce/Jacobsen for den danske læser. En digterisk intuition? Et litterært feberslag, som i lyset af nærværende artikel viste sig at ramme et overset aspekt på et tidligt tidspunkt i Joyceforskningen.²