Читать книгу Joyce og Danmark - Группа авторов - Страница 15

Vi kan konstatere, at Brandes udøvede en stor tiltrækningskraft og indflydelse på Joyce. Han sympatiserede i høj grad med danskerens brede europæiske udsyn, som satte provinsialismen, nationalismen, moralen og religionen til kritisk debat, hvorfor han vedvarende søgte at bringe sit forfatterskab i forbindelse med ham (ved at sende ham frieksemplarer af A Portrait of the Artist as a young Man og Ulysses). Brandes’ jødedom var desuden stærkt medvirkende til at intensivere Joyces følelse af samhørighed med danskeren, da han i stigende grad spejlede sig i jødernes kulturelle og nationale isolation – deres “hjemløshed” – samt i deres kosmopolitisme. Den intellektuelle konvergens blev endvidere fremhævet af deres fælles glæde ved Ibsen, som Brandes skrev om i sin Ibsen and Björnson fra 1899, hvilken Joyce efter alt at dømme var fortrolig med. Derudover besad Joyce et genoptryk af Brandes Shakespeare studie fra 1898, William Shakespeare: A Critical Study, som han citerede i sine foredrag over Hamlet i Trieste i 1918-19. Men dette studie viser sig tillige at sætte dagsordenen for udformningen af det niende kapitel i Ulysses – Joyces mest feterede værk. Fra Brandes’ bog om Shakespeare henter forfatteren ikke blot faktuelt stof, han bruger desuden adskillige fortolkninger herfra, som kommer til at spille en central rolle i de mest betydningstunge aspekter af teorien, hvor kunstens kompensatoriske aspekt står centralt.

Derfor vil jeg ikke være sen til at konkludere, at ikke blot var Brandes en af de danskere, som Joyce følte sig tættest knyttet til i intellektuel henseende, han var også den dansker, som skulle vise sig at sætte sit tydeligste fingeraftryk på Joyces mesterværk fra 1922.