Читать книгу Joyce og Danmark - Группа авторов - Страница 7

I Ulysses kap. 13 oplever Gerty MacDowell fyrværkeriet over Mirus basaren. Der er her tale om en tydelig parallel til Fennimore ved Mariager fjord i Niels Lyhne. I Third census of Finnegans Wake under et opslag om Jacobsen finder vi følgende henvisning: “Mr. Maxwell showed that a passage in Jacobsen’s Niels Lyhne (trans 1890) is closely echoed in ‘Nausicaa’ (Glasheen 1977). Ellmann, som nu – i 1972 – har fået øget opmærksomhed omkring Jacobsen, henviser i Ulysses on the Liffey til denne opdagelse af Maxwell og tilføjer: “Joyce does it better, however, and he also sees a possibility wich Jacobsen did not, af symbolizing in one particular firework – the Roman candle – Roman Catholic religiosity and pagan phallicism at the same time” (Ellmann 1977b).

Henvisningen er til Fennimore som alene i huset ved Mariager fjord fantaserer sig til et fyrværkeri mod aftenhimlen:

Hun ville ønske, der var et Fyrværkeri derude, Raketter, der gik tilvejrs i en lang, lang Stribe og saa blev til smaa Orme, der borede sig ind igennem Himlen og blev borte med et Blaf; – eller ogsaa en stor Kugle, der sitrede op i Luften og saa langsomt dalede ned i en Regn af tusindfarvede Stjærner: se! se! saa blødt og rundt ligesom en Nejen, ligesom en Guldregn, der nejed – Farvel, Farvel! det var de sidste. ( Jacobsen 1963, bd. 2, 169)

Fennimore venter på, at Niels skal komme på besøg; men får i stedet et telegram med besked om, at hendes mand, Erik, netop er omkommet ved en løbskkørsel. Slet så dramatisk er historien ikke i Nausika kapitlet. Bloom betragter Gerty MacDowell – og hun ved, at han gør det. Jacobsens Fennimore-scene er stækt erotisk ladet: Luften i stuen er fyldt med hyacinternes “køligt stærke duft” og “i kakkelovnen brændte ilden dæmpet”. Fennimore ballancerer på tæppets “mørkerøde” striber og hendes silkekjole er “tung” af garneringer. Efter en tankestrøm med fyrværkeri over fjorden slår hun “hårdt” en oktav an på klaveret, “lukkede sine øjne”, “brusede i tankerne” osv. osv. Fortryllelsen er brudt: “‘Og om vi saa blev fornuftige!’ sagde hun halvhøjt, tog sit Arbejde, og satte sig til Rette i en stor Lænestol henne ved Lampen” ( Jacobsen 1963, bd. 2, 169).

Fyrværkeriscenens symbolske sider forløber parallelt hos Jacobsen og Joyce. Der er derfor al mulig grund til at de respektive hovedpersoner “ordner på kjolen”. Hos Joyce finder vi samme tætte erotiske scene som hos Jacobsen. Det er blevet til tre centrale sider i kapitlet begyndende med: “… Jacky Caffrey called out: – O, look, Cissy!” (Joyce 1961, 365-367).⁶

Det er Jacobsens opbygning af en erotisk scene, der har inspireret Joyce. Dertil kommer, at fyrværkeriscenen hos Jacobsen er en tankestrøm hos en kvindelig hovedperson, som ved aftenstide befinder sig ved en strand, som det netop er tilfældet med Gerty MacDowel.

Niels Lyhnes forløb af udviklingsroman er forlæg for Joyces to tilsvarende romaner; men i Ulysses-sammenhæng er det Jacobsens erotiske beskrivelser, vi finder. Edele-scenen genfindes i sirenekapitlet hos Miss Douce og Miss Kennedy. Niels, der varsomt tog om “Dørens Haandtag, der ophedet af Solen brændte i hans Haand, drejede det saa rundt, langsomt og forsigtigt, …”. Hos Lydia er det den glatte fremspringende ølhane, som hun lægger let i den fyldige hånd. Joyce har kunnet bruge Jacobsens opbygning af erotisk ladede scener. En opbygning med ord som dunkelt, fugtig af Duft, rødlig, rødt Guld, blodrød, Ben, vuggende Former, svimmel, Fodspids, falde …, frem mod et klimaks, hvor: “Pludselig rødmed hun, løfted sig op paa den ene Arm og trak Benene ind under Skjørtet” ( Jacobsen 1963, bd. 2, 30-31).

Festen er slut, som ved den sidste raket mod aftenhimlen i Ulysses kap. 13. Joyce har set den mulighed, at kombinere Edele-scenen med Fennimores tankestrøm ved vinduet. Ideen med fyrværkeriet som erotisk opbygning og udløsning, har været så stærk hos Joyce, at han har valgt at flytte begivenheden godt 2 uger i forhold til 16/6, hvad der er ganske usædvanligt for ham.

Det bliver hos Joyce til en scene, hvor Fennimores forestilling om fyrværkeri kombineres med Niels Lyhnes nærvær og betagelse af Edeles ben og fødder. Det bliver til tre centrale sider med Bloom i nærvær og betagelse og Gerty som den, der viser ben og fødder og rejser sig og går, da fyrværkeriet er slut. Hun viser sig tilmed at være halt. Fortryllelsen er for alvor slut for Bloom.