Читать книгу Mobilitetsmani - Mette Jensen - Страница 10

Hvor udbredt fænomenet mobilitetsmani er, kan være vanskeligt at gøre op, men den del der drejer sig om at være afhængig af ikt-medierne, belyses i en undersøgelse af befolkningens oplevelse af deres egen afhængighed af moderne medier.⁵ Undersøgelsen viser at afhængigheden af teknologier som mobiltelefon, internet, tv, computerspil m.m. har en overraskende stor udbredelse. Den peger på at i alt 37 % finder at de er blevet ‘lidt for afhængige af medierne’ eller ‘afgjort er blevet for afhængige’, mens 45 % svarer at de kender nogen ‘i den nærmeste omgangskreds’ som er blevet for afhængige af et eller flere medier (Hjarvard 2008). Der er således en del der tyder på at der er en udbredt oplevelse af at være afhængig af ikt-medierne, og at den omfatter en stor og formodentlig voksende del af befolkningen, samt at problemstillingen alene på grund af omfanget bør give anledning til nogle refleksioner.

Et andet aspekt af denne afhængighed af mobiltelefoner, internetadgang m.v. er knyttet til de fysiske rejser. Urry beskriver hvordan mobiltelefoner er blevet rejsefæller i en sådan grad at mennesker kan føle sig ‘ufuldkomne’ (incomplete) hvis de kommer af sted på en rejse uden. I forbindelse med nogle interview med yngre mennesker om netværk og mobilitet han har været med til at foretage, fandt han at:

These young adults describe their mobile phones as prosthetic, as physically coterminous with their bodies. Mobile phones allow them to be ‘proper’ social beings. Without them, they are ‘lost’ being dependent upon such systems.

(Urry, 2007: 176)

Hvis man opfatter sin mobiltelefon som en slags protese som hører fysisk sammen med kroppen, er det klart at det kan og vil føles ubehageligt at undvære den. Særligt når man rejser – om det er kortere eller længere rejser, er underordnet – er det vigtigt at have mobilen med sig sådan at man hele tiden er til at få fat på og kan få fat på andre uanset hvor man befinder sig. Forbindelsen mellem mobiltelefonen – og andre ikt-medier – og brugeren er nærmest kropslig, og både det lystbetonede og afhængigheden, det maniske, spiller en rolle i relationen.

Det maniske, eller besættelsen, i det mobile liv har flere sider. I forbindelse med de fysiske/kropslige rejser opstår manien når man føler at man er ‘nødt’ til at rejse for at leve op til egne eller måske andres forventninger til tilværelsen. Det kan være rejser der som udgangspunkt har et bestemt formål, eller rejser hvor selve det at rejse bliver udgangspunktet, og hvor formålet bliver noget der kommer til siden. Flere af respondenterne i min undersøgelse gav udtryk for at de blev rastløse eller ligefrem kunne føle sig ‘ved siden af sig selv’ hvis de i en længere periode ikke havde været ude at rejse.

Den anden side af mobilitetsmanien er den hvor ikt- mobiliteterne er i spil, og her tænkes på mobiltelefoner, e-mails, internetspil etc. ‘Manien’ eller afhængigheden blev tydelig når samtalen drejede ind på særligt mobiltelefonernes rolle i hverdagens kommunikation med omverdenen. Her berettede de interviewede om hvordan de kunne vende om for at hente en glemt mobiltelefon selv om de havde nået deres bestemmelsessted; også selv om det betød at de kom for sent til det de skulle. På spørgsmålet om hvorfor det var så vigtigt at have sin mobiltelefon på sig, kunne svarene lyde at der kunne være noget vigtigt man måtte have besked om her og nu, at nogen i omgivelserne kunne blive bekymrede hvis man ikke besvarede opkald/beskeder en hel dag, eller at man simpelthen ikke ville gå glip af noget – hvad det så end måtte være. Det kunne også være at man, med Urrys ord, følte sig kropsligt ufuldkommen uden mobilen (Urry, 2007: 176).