Читать книгу Mobilitetsmani - Mette Jensen - Страница 12

I Parks (2005) og andres studier ses eksplicit på brugen af bestemte teknologier som f.eks. mobiltelefoner eller brugen af internet i forbindelse med rejser (se Molz 2004a). I den følgende analyse sættes fokus på hvordan de forskellige former for mobilitet er vævet ind i hinanden og tilsammen kan skabe en afhængighed af at være mobil i mere end en forstand. Lad os begynde med en observation som et eksempel på hvordan flere mobiliteter væver sig ind i hinanden:⁶

Observation: Jeg havde besøg af en veninde fra udlandet som ikke havde sin mobiltelefon med fordi det var for dyrt for hende at bruge den så længe hun var i Danmark. Straks ved ankomsten, efter en lang og anstrengende flyvetur, bad hun om at låne husets computer for lige at tjekke mails etc. Under sit ophold tjekkede og besvarede hun de mails hun havde modtaget to til tre gange om dagen. Da vi kom tilbage efter et par dage i et sommerhus uden computer eller netforbindelse, stilede min veninde direkte mod computeren hvor hun på eget initiativ og uden at spørge åbnede den og tjekkede og besvarede mails i over en time uden at mæle et ord til os – sine værter – imens. Undervejs var hun helt opslugt i sit forehavende, og trods flere forsøg var det umuligt at komme i kontakt med hende.

Da stemningen efterfølgende havde været en smule anspændt, undskyldte min veninde sig lidt genert med at hun havde »været nødt til at se og besvare sine mails« – uden at præcisere hvorfor det var så vigtigt. Hun valgte således ikke at overholde de sociale normer der hidtil har været gældende for gæster, men som meget tyder på er under forandring som følge af brugen af disse teknologier. Shelly Turkle peger på hvordan adfærd og normer forandres i forbindelse med den stadigt omsiggribende brug af det hun kalder »communicative devices« eller på dansk »kommunikerende dimser« (Turkle, 2008). Hun beskriver hvordan det at være til stede i en social kontekst har forandret sig i løbet af de sidste 15 år. »Face-to-face conversations are routinely interrupted by cell phone calls and e-mail reading. Fifteen years ago, if a colleague read a mail in your presence, it was considered rude. These days, turning away from a person to answer a cell phone has become the norm« (Turkle, 2008). Min venindes besvarelse af e-mails kan i dette lys betragtes som værende i overensstemmelse med de nye normer, og min irritation over det skete måske som et levn fra en anden tid. Men uanset om den konstante brug af disse »kommunikerende dimser« er blevet normen, virker de helt åbenbart stærkt ind på brugeren som bliver afhængig af at være ‘online’. Min venindes praksis ved computeren kunne tyde på at hun efter et par dages ‘afholdenhed’ havde en så stærk trang til at komme på nettet at hun skubbede bevidstheden om eventuelle andre normsæt til side for at få opfyldt sit behov.

Man kan tænke sig at det var en overdreven trang eller lyst (Den Store Danske Encyklopædi, bd. 12, s. 567, 1998) der hensatte min veninde i en næsten manisk tilstand hvor de forskellige mobiliteter hun var involveret i samtidigt, tog magten fra hende.⁷ Hun var dels på rejse (i fysisk bevægelse) og var dermed både væk fra sine vante netværk og oplevede måske også den intensitet eller uro der kan være forbundet med lange rejser. Dels havde hun faktisk været helt afskåret fra omverdenen ved hverken at have sin mobiltelefon eller at kunne komme ‘online’ under opholdet i sommerhuset. På rejsen får ikt-mobiliteterne en ekstra betydning fordi de giver mulighed for at opretholde forbindelsen til vante netværk trods afstanden. Historien om min veninde er et eksempel på den ‘mani’ moderne mennesker kan blive grebet af når de er på rejse og samtidigt har en omfattende brug af ikt-medier. De bliver afhængige af at kunne komme ‘på’ og tjekke hvad der måtte være kommet ind siden sidst. Trods den fysiske afstand opretholdes oplevelsen af at være tæt på og i kontakt med familie, venner, kolleger og andre i ens netværk. Det giver en følelse af kontrol med en tilværelse som på mange måder kan forekomme uforudsigelig, flydende og mobil (se Urry 2007, Baumann 2006, Castells 1996 m.fl.), og det giver et kick eller en lystfølelse at rejse og være ‘på’ – selv om det også kan være byrdefyldt og uendeligt. Dobbeltheden i at være besat af noget som på én gang kan forekomme frydefuldt tiltrækkende og voldsomt belastende, er let at få øje på.