Читать книгу Mobilitetsmani - Mette Jensen - Страница 5

At beskæftige sig med fænomenet mobilitet er blevet uomgængeligt hvis ønsket er at forstå og forklare moderniteten og de former den antager i vor tid (Urry 2000). Nogle forfattere taler om et fremvoksende mobilitetsparadigme hvor sociale relationer analyseres gennem diverse ‘forbindelser’ (Urry 2007) eller strømme (Castells 1996) der konstant og med stigende hast udfolder sig overalt på kloden. Mobilitet er blevet et dominerende træk som i sig selv giver forklaringer på andre forhold af betydning for det moderne. Det kan være fænomener som globalisering, migration, urbanisering, medier, fattigdom eller uddannelse, der alle er vævet sammen med og selv består af mobilitet. Et eksempel kunne være moderne byer som kan forstås i lyset af den mobilitet der er indbygget i byernes infrastruktur (Sheller & Urry 2006). Moderne byer kan ses som »rumligt åbne og gennemskåret af mange former for mobilitet, lige fra menneskestrømme til adgang til information« (Amin & Thrift 2002: 3, her fra Sheller & Urry 2006: 1 – min oversættelse). Både i byerne og i alle andre sammenhænge finder man en løbende strøm af transport af såvel mennesker og gods som af informationer og kommunikation gennem cyberspace ved hjælp af teknologier som udvikles i rivende tempo. Disse strømme – eller mobiliteter – er med til at tegne billedet af den moderne verden og det mobile liv som det leves i denne.

Det er ønsket med bogen at gøre læseren bekendt med de problemstillinger der knytter sig til mobiliteterne som de udfolder og konstant ændrer sig i vor tid. Den massive indflydelse på det sociale i almindelighed og på sociale relationer i særdeleshed som vores mobilitetspraksisser har fået, vil blive belyst og analyseret. Det er hensigten med undersøgelsen at vise hvordan de mange mobiliteter hele tiden øges, samt hvordan de er knyttet sammen og indvirker på hinanden i et komplekst mønster som konstant er under forandring. Selv om denne forståelse af mobilitet betyder at ingen – heller ikke forfatteren – kan vide hvad mobilitetsudviklingen vil bringe med sig fremover, er det alligevel påstanden at det vil være gavnligt at studere de tendenser den rummer og de fremtrædelsesformer den antager – også selv om det kun kan blive et billede af situationen her og nu. En forudsætning for at kunne forholde sig til de potentialer – positive såvel som negative – som udviklingen på mobilitetsområdet indeholder, er at forstå den. Og det er en sådan forståelse af mobilitet der lægges frem til læserens vurdering på de efterfølgende sider.

Et sociologisk perspektiv på en problemstilling – i dette tilfælde mobilitet i den moderne verden – vil som oftest indebære at nogle overordnede eller teoretiske sammenhænge inddrages. Det vil også være tilfældet her, men som altid kan man have flere tilgange til teorien. Hvis man vil studere mobilitet som socialt fænomen med udgangspunkt i ‘en kritisk mobilitetstænkning’, må man med Ole B. Jensens ord søge at forstå at »vores liv ikke kun drejer sig om hvad der sker i stillestående enklaver, men også i de mellemled og den cirkulation der foregår mellem stederne« (Jensen 2009: 154 – min oversættelse). Dvs. at vi må forsøge at forstå og forklare at et moderne liv både rummer ophold på steder og – i stigende grad – bevægelse (eller strømme) i tid og rum. I denne bestræbelse må vi gå »bagom en ‘instrumentel’ forståelse af mobilitet og tænke på mobilitet som bevægelse der frembringer kultur« (ibid.). Hvorfor og hvordan indtager mobiliteten det moderne liv og vice versa? Hvad er det for kulturelle eller sociale fænomener der udfoldes når livet bliver mobilt? Det er disse spørgsmål der søges svar på i den følgende analyse af ‘det mobile liv’ som er en empirisk undersøgelse af mobiliteters betydninger for moderne mennesker.

Det er således det levede mobile liv der er det egentlige fokus for analysen. Undersøgelsen drejer sig om moderne menneskers rejser og den indvirkning de har på det sociale – og omvendt, hvordan det sociale påvirker menneskers måde at rejse på. Problemstillingen analyseres og diskuteres med respondenternes konkrete rejser som udgangspunkt – og det kan både være fysiske og virtuelle ‘ikt-rejser’, dvs. alle former for rejser/mobilitet: Hverdags-, ferie- og fritidsrejser, lange og korte rejser med bil, lastbil, fly, skib, på cykel, til fods etc., samt alle former for kommunikation gennem ikt-medierne, f.eks. brugen af mobiltelefoner, e-mails, internet, tv etc. Projektets undersøgelse af rejsers/mobiliteters betydning for mennesker i den moderne verden baserer sig på en række kvalitative interview med såkaldt almindelige mennesker.²