Читать книгу Mobilitetsmani - Mette Jensen - Страница 8

BOGENS OPBYGNING

Оглавление

I kapitel 2, ‘Mobilitetsmani’, introduceres begrebet af samme navn. Det bruges til at forstå det fænomen at mange moderne mennesker føler sig afhængige af en eller flere former for mobilitet, og forklare hvordan denne afhængighed får indflydelse på menneskers sociale relationer og praksisser.

Kapitel 3, ‘Metoder’, gør rede for undersøgelsens metoder som består af litteraturstudier, kvalitative interview og observationer. Kapitlet beskriver hvordan en kritisk tilgang kan bidrage til et reflekterende blik på de indsamlede interview. I kapitlet gennemgås endvidere kriterierne for udvælgelse og rekruttering af interviewpersoner, hvordan spørgeguiden er opbygget, samt hvordan (rejse)fortællinger/narrativer indgår i metoden.

Kapitel 4 om ‘Rejsernes udvikling’ kaster et kort tilbageblik på de rejser mennesker har foretaget gennem historien, og nogle træk ved rejser i vor tid vil blive fremdraget. Kapitlet giver en karakteristik af moderne rejsemønstre, og det vil blive vist hvordan de ofte består af mange korte rejser der i stigende grad går til fjerne lande og kontinenter. Endelig vil det blive diskuteret hvordan rejser er blevet identitetsskabende og kan bidrage til fortællingen om én selv.

Kapitel 5, ‘Motilitet og potentielle rejser’, redegør for begrebet motilitet som henviser til de sociale og teknologiske forudsætninger der skal være til sted for at praktisere mobilitet. Det diskuteres her hvordan de sociale vilkår der findes omkring mobilitetsteknologierne kan forklare hvordan mobilitet håndteres af individet. Desuden tilføjes endnu et aspekt til begrebet, nemlig ‘forestillingen om rejsen’ som et fænomen der udgør en betydningsfuld social forudsætning for at rejse.

I kapitel 6, ‘Rejsers betydninger’, analyseres de interviewedes udsagn om og refleksioner over hverdags-, arbejds-, ferie- og fritidsrejsers betydninger. I forbindelse med de lange rejser vil værdien af selv at være til stede i en by, et landskab eller ved en begivenhed blive belyst, ligesom rejsers bidrag til at skabe identitet analyseres. Endelig vil hverdagens rejser og deres betydning for at skabe et frit rum i en travl og optaget hverdag, blive sat i fokus.

I kapitel 7, ‘Netværk’, ligger fokus på sociale netværk og den betydning disse har for moderne mennesker. De rejser individet foretager for at holde forbindelsen ved lige med andre i et givent netværk, bliver beskrevet og diskuteret ud fra respondenternes udsagn. Endelig vil analysen inddrage de interviewedes oplevelse af netværkrejsernes karakter af pligt/byrde eller det modsatte for at kaste lys over hvor nødvendige rejserne opfattes at være for respondenterne.

Kapitel 8, ‘Mange mobiliteter’, peger på hvordan forskellige former for mobilitet påvirker hinanden, og hvordan disse er knyttet til og indvirker på fysisk mobilitet. Der sættes fokus på ikt-mediernes indflydelse på hverdagens planlægning og de potentialer de rummer for at føle kontrol, sikkerhed og frihed både i hverdagen og på rejsen. Endvidere undersøges det hvordan dikotomien tilstedeværende/fraværende er under opbrud under indflydelse af ikt-mobiliteterne, og hvordan brugen af ikt-medierne påvirker og forandrer sociale relationer i retning af en større individualitet og en tilsvarende svækkelse af fællesskabet. Ikt-mediernes betydning for moderne netværk vil desuden blive inddraget.

I kapitel 9, ‘Mobilitet, risiko og miljø’, er respondenternes opfattelse af transport og miljø/klimaproblemer i fokus. Risiko- og miljødimensionen har fået væsentlig indflydelse på moderne menneskers opfattelse af transport. Det diskuteres her hvordan usikkerhed og klimaforandringer er blevet en del af moderne risikosamfund, og hvilken rolle medierne spiller, ligesom de interviewedes opfattelse af hvem der er ansvarlig for problemerne og deres løsninger, vil blive belyst.

Kapitel 10, ‘Det mobile liv’, afrunder bogen med en diskussion af den stigende mobilitet i almindelighed, og hvilke perspektiver der kan anes herudfra. To spørgsmål trækkes frem ud fra den samlede analyse: Det første drejer sig om håndteringen af ikt-mobiliteterne og de problemstillinger der er opstået i forbindelse med den omfattende brug af disse. Det andet fokuserer på de miljø- og klimaforandringer der i stadig stigende omfang forbindes med det mobile liv som er en del af og karakteriserer tilværelsen i dagens moderne verden. Et forsøg på at perspektivere disse spørgsmål fremlægges som afslutning på bogen.

I sin helhed analyserer og diskuterer bogen således forskellige mobiliteters og rejsers udvikling og indbyrdes sammenhæng samt deres betydning for og indvirkning på mennesker i dag. Moderne netværks opbygning, håndtering, vedligeholdelse og fordring på mobilitet indgår som en central del af analysen. Mobilitetens konsekvenser for miljø- og klimadiskursen er blevet uomgængelig og runder diskussionen af. Det er således hensigten at tegne et billede af rejser – både de fysiske og de ikt-baserede – for at bidrage til en forståelse af deres betydning for moderniteten som sådan. Bogen illustrerer hvordan mobilitet er blevet moderne og det moderne er blevet mobilt – ud over alle grænser.

Mobilitetsmani

Подняться наверх