Читать книгу Motivation og mismod - Группа авторов - Страница 12

Ovenfor beskrev vi, hvordan hvert land udvalgte værktøjer og sammensatte tiltag fra OECD’s repertoire af reformforslag og anbefalinger. I Danmark gentog denne proces sig på statsligt niveau på den måde, at de enkelte ministerier plukkede fra Finansministeriets reformforslag og tilpassede dem til deres egne vilkår og behov. Offentlige ledere, som stod i spidsen for reformen inden for de enkelte sektorer, hentede inspiration til reformerne fra deres nationale og internationale netværk og udviklede således deres egne varianter. Men ingredienserne var de samme:

• Forskellige former for ansvarliggørelse ledsaget af forskellige grader af økonomisk og juridisk ‘selvstyre’

• Styring gennem etableringen af kontrakter, enten mellem institutionelle enheder eller med individuelle ledere – eller en blanding mellem disse; decentralisering af kontrollen med (og ansvaret for) offentlige budgetter

• Skift fra bloktilskud til resultatbaserede finansieringsformer

• Etablering af resultatmålinger, som kunne bruges i kontrakterne og finansieringsmodellerne.

Inden for hvert område indgik disse elementer i specielle mønstre (Wright & Ørberg, 2009). Det udtryk, hvert element fik, afhang af samspillet med de øvrige elementer. Et element kunne således godt i en sammenhæng blive opfattet som befriende og brugbart af de ansatte, men i en anden kontekst kunne det samme element bremse og begrænse medarbejdernes udfoldelsesmuligheder. De enkelte elementer kunne også sammensættes, så de kom til at stå i indbyrdes modstrid med hinanden. Det skete eksempelvis, når nogle ydelser afhang af de ansattes faglige engagement og initiativ, mens andre elementer som eksempelvis resultatindikatorer samtidig kunne pege i en helt anden retning. Tilsvarende åbner de enkelte institutionelle sammenhænge op for forskellige manøvrerum for de ansatte, eller rettere: forskellige grupper af offentligt ansatte er forskelligt stillet i forhold til at udnytte de handlemuligheder, som de reformerede institutioner stiller til rådighed. New Public Management er altså både kendetegnet af en række fællestræk og af en stor variation i den måde, som disse træk sammensættes og viser sig på i forskellige sektorer og institutionelle sammenhænge. I det følgende vil vi kort beskrive, hvordan New Public Managements styringselementer er kommet til udtryk i de forskellige sektorer, som vores forskning dækker.