Читать книгу Motivation og mismod - Группа авторов - Страница 16

På det kommunale område er NPM blevet udformet på en fjerde måde. Igennem den kommunale strukturreform (med start i 2007) blev 271 kommuner slået sammen til 98 (Christensen & Klitgaard, 2008). Hermed fik mantraet ‘Big is Better’ sin kommunale udformning. I indledningen til en publikation om kommunalreformen skriver daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, at formålet med reformen er at fremtidssikre den offentlige sektor i Danmark. Et centralt punkt er, at kommunerne bliver styrket ved at være større, hvorved de har mulighed for at varetage flere af velfærdssamfundets kerneopgaver på egen hånd, idet de i samme reform overtager en række opgaver fra amter, som bliver lagt sammen til regioner, men næsten udelukkende med ansvar for sygehuse. De større regioner bliver da også fremhævet som vejen til at skabe et ‘sundhedsvæsen i verdensklasse’. For borgerne bliver ‘enkelhed’ betonet som en vigtig ambition, da borgeren med de nye store kommuner får én indgang til en bedre og mere sammenhængende offentlig service (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2005). På nationalt niveau genkendes konkurrencen mellem andre velfærdssamfund eksempelvis i, at vi skal være ‘i verdensklasse’ – det gælder både universiteternes forskning, sundhedssystemet, skolerne og den offentlige service. Vi ser også en omfortolkning af borgeren til at være en kunde, der skal have den bedst mulige service, og at denne forventes at blive tilgængelig gennem oprettelsen af større enheder. Besparelser er vigtige begrundelser for ændringerne. Der spares løn til politikere og ledere. Der kan skaffes gevinster ved, at de samme funktioner kan samles ét sted. I den korte beskrivelse af kommunalreformen udgivet af Indenrigsministeriet beskrives synergigevinsterne med følgende analogi:

Det kan – meget forenklet – sammenlignes med situationen, når et kærestepar flytter sammen og opnår besparelser ved kun at have et avisabonnement, en telefon og fælles forsikringer. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2005: 10)

Udgangspunktet er således, at reformen er udgiftsneutral, og man forventer at kunne spare 365 mio. kr. årligt bare på lavere udgifter og vederlag til kommunalpolitikere. Intentionen var, at der skulle tages flere beslutninger tæt på borgeren, men samtidig blev der længere mellem byråd og forvaltning og de enkelte institutioner – både geografisk og styringsmæssigt. Kommunerne blev større og begyndte at tænke som koncerner: Der blev indført stejlere hierarkier med færre fagforvaltninger og fagpolitiske udvalg. Ledelseslagene i de kommunale forvaltninger skulle minimeres. Der er på den ene side sket en centralisering af ledelse med færre og mere magtfulde ledere, og på den anden side har uddelegeringen til eksempelvis selvstyrende teams med uklare beføjelser ført til en mere uklar ledelsessituation og i nogle tilfælde en såkaldt ‘balkanisering’, som vi også kender det fra skoleområdet (Hargreaves, 1994). Det vil sige, at der i de nye topstyrede organisationer sker en fragmentering af magten. I den forstand at der kan etablere sig nye lokale og indbyrdes konkurrerende magtcentre, som giver problemer i organisationernes måde at fungere på.

Fælles for de organisationer, som er medtaget i undersøgelsen, er, at de på hver deres måde tænker konkurrence ind i deres praksis. I folkeskoler og uddannelsessektoren kommer det til udtryk ved, at ønsket om forbedringer og højere kvalitet i outputtet skal være led i en global konkurrence mellem videnssamfund. For kommuner og hospitaler bliver konkurrencen i højere grad tænkt som en måde at skærpe de offentlige arbejdspladsers produktivitet på i forhold til private udbydere af tilsvarende ydelser, eksempelvis bestemte typer af behandling på private sygehuse eller forskellige omsorgs- og serviceopgaver, som kommuners borgere kan vælge at få udført hos private udbydere. Endelig er en etablering af incitamentstrukturer centrale for NPM som en måde at få medarbejderne til at yde en ekstra indsats på. Det er kommet til udtryk gennem individuel løndannelse, hvor der kan søges om individuelle tillæg, og muligheder for at tilbyde medarbejdere at udvikle sig i arbejdet og evt. få arbejdsgiverne til at betale uddannelsen. Formålet med NPM er at tilpasse statens, amters og kommuners ydelser til nye krav fra brugere og dernæst gøre offentlige institutioner og offentlige ydelser fleksible og økonomisk konkurrencedygtige.