Читать книгу Motivation og mismod - Группа авторов - Страница 5

Der er i de seneste tiår sket en bevægelse væk fra en klassisk bureaukratisk administration over mod New Public Management (NPM). MUS-samtaler, præstationssystemer, selvudviklingskurser, meditation, lean og coaching er blot nogle af de redskaber, som ledere anvender i deres bestræbelser på at transformere organisationer, så de lever op til NPM’s billeder af en veldrevet virksomhed (Andersen & Born, 2001; Andersen, 2003; Krejsler, 2006; Wright, 2005; Bovbjerg, 2005). Redskaberne kan ses som forsøg på at leve op til mindst to krav i tiden, nemlig kravet om decentralisering fra stat til institution til team og videre til individer over for kravet om demokratisering og medindflydelse til medarbejderne.

Som det vil fremgå af de enkelte kapitler, har vi trukket på en bred vifte af inspirationskilder i vores analyser. En central teoretisk inspirationskilde for flere af artiklerne er den franske teoretiker Michel Foucault og de centrale begreber: ‘governmentality’, viden/magt og ‘diskurs’(Foucault, 1982, 1991, 1998, 2002). Foucault anvendte begrebet ‘governmentality’ for at beskrive et skift i ledelse fra at bruge ydre former for sanktion, evt. fysisk straf, til en indre styring i form af disciplin. Det, som han kaldte den nye ‘regerings-mentalitet’ (‘govern-mentality’) eller styring, var baseret på et økonomisk rationale, som handlede om at lede individer og ressourcer effektivt. En af de måder, hvorpå man i den moderne demokratiske stat styrer individet, er gennem teknikker, der relaterer sig til selvet og selvets transformation. Der er psykologien og terapeutiske teknikker, som på den ene side restaurerer subjektet gennem terapeutiske processer, men på den anden side gør subjektet til objekt for en særlig subjektivering og særlig styring (Gauchet, 1997 og 1998). Reformer og reorganisering har betydning for, hvordan man forstår ledelse i de nye organisationer. NPM er en form for styring gennem det, Foucault kalder ‘politiske teknologier’; det vil sige tilsyneladende neutral professionel ekspertise (Rose, 1989: 7).

Vi har valgt at indlede bogen med fire kapitler, hvor studier af det moderne arbejdsliv placeres i en bredere kontekst. I det første kapitel behandler vi New Public Management og den indflydelse, som denne tænkning har for moderne ledelse og forestillinger om den ideelle medarbejder. I kapitel 2 indkredser vi stressbegrebets mange betydninger, og hvordan begrebet er bundet til forskellige forståelser af, hvad der udløser stress. Stress og stressintervention er et arbejdsområde for en række professioner og konsulenter, som enten kan være en del af det lovpligtige arbejdsmiljøarbejde eller kan være del af et i stigende grad lukrativt privat marked. I kapitel 3 skitseres udviklingen i arbejdsmiljøarbejdet, og hvordan det i de senere år har gennemgået en tiltagende markedsgørelse. Nogle interventionsformer har til formål både at optimere organisationens effektivitet og at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Dette antager vi giver nogle modsatrettede forståelser af stress og arbejdsmæssig formåen. Spørgsmålet behandles i kapitel 4, hvor vi søger at udpege, hvilket manøvrerum konsulenter i stresshåndtering og arbejdsmiljø har for stressintervention i det, vi udpeger som et ‘proaktivt regime’.

Vi har valgt at koncentrere os om fire organisatoriske sammenhænge: administrative arbejdspladser i kommuner, folkeskoler, hospitaler og universiteter. I bogen viser vi, hvordan NPM har manifesteret sig i de respektive områder i form af reformer og reorganiseringer af arbejdet. Kroppen som metafor for organisationen introduceres i Jakob Krause-Jensens kapitel ‘At trimme den sociale krop. Lean i en social forvaltning’. Kropsmetaforen videreføres hos Grete Brorholt i ‘En sund medarbejder i en sund krop. Nye regimer i hospitalsarbejdet’, der beskriver ideer om sundhed på en hospitalsafdeling, og hvordan en særlig ‘sundhedsorden’ artikuleres som billedet på den veltilpassede medarbejder.

I kapitel 7 tages de kommunale forvaltninger under behandling. Med titlen ‘Medarbejdere i krydspres i kommunale forvaltninger’ gennemgår Kirsten Marie Bovbjerg nogle af de dilemmaer, som kommunalt ansatte oplever i deres arbejde i organisationer præget af idealer fra NPM. I kapitel 8, ‘Engagement og afmagt i lærer- og skolelederarbejdet’, udlægger Lejf Moos bogens problematik, som den udfolder sig på folkeskoler. Fokus er på de arbejdsmæssige interaktioner, og hvordan disse er ramme om uklarheder, dilemmaer og modsatrettede forhold for både lærere og skoleledere.

Susan Wrights kapitel, ‘Universitetets performancekrav. Viden som tæller’, handler om ambitionen om at skabe universiteterne i en særlig verdensorden. Et pointsystem beregnet på at sammenligne forskning og publikationer bliver det bærende element i denne nye ‘vidensøkonomi’ og konkurrencen mellem både universiteter og stater. På de enkelte universiteter er pointsystemet genstand for stor diskussion, men samtidig viser de empiriske studier, at systemet får forskellige konsekvenser og opleves forskelligt afhængig af den konkrete kontekst. I kapitel 10, ‘Moderniseringsmaskinen. Universitetsreformer og nye spillerum for akademikeren’, behandler John Krejsler to forskellige logikker, som brydes i den enkelte medarbejder. Han konstruerer den ‘demokratisk-humboldtske’ maskine som et billede på et særligt akademisk styringsideal, som universitetsmedarbejdere tidligere og til dels stadig skoles i. Dette ideal møder ‘moderniserings-maskinen’, som er resultat af en række NPM-inspirerede reformer af universitetsinstitutionen.

I ‘Stresshåndtering i det proaktive regime’ giver Kirsten Marie Bovbjerg et indblik i det mangfoldige marked for stressintervention, som retter sig mod den enkelte medarbejders håndteringsstrategi eller rehabilitering. Bovbjerg knytter forståelsen af helbredelse og den terapeutiske praksis til ideen om det ‘proaktive’ menneske som idealet for den moderne medarbejder, og hvordan denne skal søge at håndtere sit arbejdsliv. Karen Lisa Salamon har modtaget vores opfordring til at skrive et afsluttende kapitel til bogen, hvori hun sætter de problematikker, bogen rejser, ind i en bredere diskussion om arbejdsliv og arbejdsmiljø i Danmark.