Читать книгу Motivation og mismod - Группа авторов - Страница 15

Igennem de seneste tyve år, men med særlig styrke igennem de sidste ti år, har toneangivende agenter (ministre, politiske ordførere, forskere og praktikere) argumenteret for nødvendigheden af at tænke skole på nye måder. Argumentationen er meget ofte forsøgt underbygget med resultater fra internationale sammenligninger af skolesystemernes effektivitet (f.eks.: TIMSS, PIRLS og PISA¹⁴), som det f.eks. skete, da forhenværende undervisningsminister Bertel Haarder argumenterede for, at undervisningen skulle lægge hovedvægten på de grundlæggende færdigheder, med begrundelsen ‘læsning er alle fags moder’ (Clemmensen, 2005). Haarder skriver her i et svar til Folketingets Uddannelsesudvalg: “PISA er et særdeles nyttigt instrument, og vi har i meget høj grad brug for de internationale sammenligninger, som PISA præsenterer os for” (Ravn, 2005). Disse sammenligninger kan siges at bygge på andre præmisser end dem, der har været gældende i den traditionelle folkeskole. En anden, også forhenværende, undervisningsminister, Margrethe Vestager, argumenterede eksempelvis for reformen ‘Folkeskole med Dannelsen i centrum’, med formuleringen “skolen er ikke en virksomhed” (Thejsen & Olsen, 1999).

Disse skift i den officielle holdning til, hvad der kendetegner en god skole, er ikke blevet diskuteret i den brede politiske offentlighed, men man kan her fremhæve, at det jo også netop har været meningen at ændre vor opfattelse af, hvilke præmisser skolens skal vurderes på. Vi ser således – som tendenser – udviklingen af to forskellige, dominerende diskurser i uddannelsesdiskussionen, en udbytteorienteret diskurs og en procesorienteret diskurs:

Figur 2: Dominerende diskurser i uddannelsesdiskussionen.

Den procesorienterede diskurs er en vision, som udspringer af dannelsesforestillingerne i skolens formålsparagraf og af den praksis, der udsprang herfra. Siden 2001 har det politiske flertal i Folketinget imidlertid vist stor vilje til, at den resultatorienterede diskurs bliver til virkelighed i skolerne. I den periode har Folketinget vedtaget en række ændringer til folkeskoleloven, som markerer det illustrerede skift fra process- mod udbytteorientering. Mange af disse initiativer er blevet begrundet i det review, som OECD lavede af folkeskolen i 2004 (OECD, 2004) som anbefalede, at institutionen udviklede en evalueringskultur. De første to af de initiativer: Kvalitetsrapporten (2007) og Elevplanerne (2009) kan betegnes som kontrakter, mens Fælles mål (2009) og Nationale tests (2009) kan betegnes som en skærpelse af de nationale målsætnings- og evalueringsbestræbelser:

• Kvalitetsrapporten, 2007 (Undervisningsministeriet, 2007). Her beskrives en kontraktform, som skal anvendes i samspillet mellem skoler og kommuner og dernæst i kommunernes samspil med ‘Skolestyrelsen,’ der blev etableret 01.09.2006, i bestræbelserne på at sikre skolernes kvalitet. Rapporterne bygger på en selvevaluering og skolernes strategiske målsætninger inden for de nationale og kommunale rammer.

• Elevplanerne, 2009 (Undervisningsministeriet, 2009a). Her beskrives en kontraktform mellem elev, lærer og forældre, hvor parterne i samarbejde skal beskrive mål for næste periode og ved den såkaldte skole-hjemsamtale evaluere målopnåelsen.

• Fælles mål, 2009, Trin- og slutmål, 2009 (Undervisningsministeriet, 2009b). I denne bekendtgørelse beskrives de nationale mål for klassetrin og mål ved afslutningen af skoleåret. På Undervisningsministeriets hjemmeside¹⁵ beskrives de nye fælles mål således: “I forlængelse af regeringens globaliseringsstrategi ‘Fremgang, fornyelse og tryghed’ blev en revision af Fælles Mål sat i gang i 2006”.

• Nationale test, 2009 (Undervisningsministeriet, 2009c). Denne bekendtgørelse beskriver de nationale test. Der skal testes i dansk, matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi i løbet af skoleforløbet. Ifølge bekendtgørelsen må testresultaterne ikke offentliggøres, men der har senere vist sig politisk vilje (statsministeren) til at offentliggøre dem. (Lovbekendtgørelserne er opdateret inden for de seneste par år, derfor er dateringerne aktuelle).

Listen giver et overblik over de nationale sociale teknologier, som er blevet vedtaget i Folketinget igennem de senere år. Begrundelsen har hele vejen igennem været et behov for at udvikle og styrke en evalueringskultur i folkeskolen. Effekten er gennemgående at finde i den venstre side af grafikken ovenfor: den udbytteorienterede tendens.