Читать книгу Motivation og mismod - Группа авторов - Страница 6

De enkelte forskningsprojekter indskriver sig i den antropologiske tradition for organisationsstudier, hvor vi lader den organisatoriske kontekst være rammen for den enkelte medarbejders oplevelser i sit arbejdsliv. Vi følger forskellige problemstillinger i forskellige felter. Hermed indskriver vi os i en bestemt etnografisk metode, der er blevet betegnet ‘multi-sited ethnography’ (‘flerstedet etnografi’), og især beskrevet af antropologen Georges Marcus (1995). Flerstedet etnografi er opstået i erkendelse af, at vi ikke længere kan forstå en (globaliseret) verden som bestående af isolerede felter, der hver især kan beskrives gennem et etnografisk feltarbejde. Alle felter forbinder sig til andre felter. Herved brydes med den traditionelle forståelse af feltarbejde, som bundet til en bestemt lokalitet, til fordel for en antropologi, der undersøger kulturelle betydningers cirkulation (Tjørnhøj-Thomsen, 2003). De samme problemstillinger kan forfølges gennem de forskellige lokaliteter ud fra en idé om, at begreber og kulturelle betydninger ikke opstår og dør inden for en bestemt kulturel kontekst, men bevæger sig mellem forskellige lokaliteter og udvikler sig både parallelt og forskelligt. Gennem ‘flerstedet etnografi’ bliver det muligt at kontrastere ideer og praksisser gennem, hvordan de forskellige lokaliteter praktiserer og forvalter det nye arbejdsliv. Herved synliggøres det, hvilke sociale og organisatoriske mekanismer der er med til at skabe arbejdsmiljøet på en konkret arbejdsplads. Det vil give et nuanceret billede af, hvordan forståelse af stress udvikler sig i forskellige organisatoriske sammenhænge. Interventionspraksisser kan ligeledes forstås som sites, hvor en særlig forståelse af arbejdsliv, behandling eller håndtering i forhold til stress og arbejdsmiljø bliver artikuleret og praktiseret. Diskurser og praksis for intervention er med til at sætte dagsordenen for, hvordan man kan tale om stress i organisationer.

Den kvalitative metode har været gennemgående for projektet, hvor vi har gjort brug af metoder som observationer, deltagelse og interviews i forskellige kombinationer på de enkelte sites. Observation af centrale begivenheder og interaktion fandt sted på alle de arbejdspladser, der indgik i undersøgelsen, specielt iagttagelser af konkrete teknikker og interventionsforløb. Deltagerobservation, hvor forskeren aktivt deltager eller er til stede i hverdags- og interaktionssammenhænge, blev så vidt det lod sig gøre foretaget på de enkelte arbejdspladser, med henblik på at udforske kompleksiteten i de måder, som ideer og praksis udfolder sig på. Endelig blev der i alle sammenhænge foretaget semistrukturerede interviews, således at informanterne kunne fortælle om deres oplevelser omkring stress og trivsel.

En del af datamaterialet er dokumenter i form af bekendtgørelser, beskrivelser af reformer og lovgivning, regler og cirkulærer, som har relation til organisationsændringer eller forholder sig til arbejdsmiljø. Gennem policy-studier har vi forsøgt at klarlægge, hvilke ideer om organisationer der kommer til udtryk i offentlige dokumenter. Dertil kommer indsamling af reklamer, kursusmateriale, beskrivelser fra hjemmesider osv., hvor såvel individuel som organisatorisk intervention beskrives. Gennem skriftlige præsentationer af interventionsteknikker har vi søgt at klarlægge, hvilke forestillinger om den moderne medarbejder og eventuel løsning af stressproblemer som kommer til udtryk i teksterne.

Styrken ved at anvende en governmentality-tilgang i studiet af ansattes erfaring med og håndtering af moderne ledelsesformer er, at dette perspektiv giver et begrebsapparat til at analysere forholdet mellem diskurs, teknikker og praksis. En svaghed ved tilgangen er, at den forudskikker systemer, som er lukkede og har forudsigelige virkninger. Man må derfor også spørge til, hvad der sker, når folk ikke identificerer sig med ledelsens filosofier, og når den moderne ledelsestænknings normative greb i ansatte svækkes. Når ansatte begynder at kritisere New Public Management og taler distanceret om dens ‘buzz-words’, kan de så udvikle moddiskurser?

Vi har i forskningsprojektet søgt at udvide forskningsfeltet for arbejdsmiljø. Der har ikke tidligere være foretaget en større kvalitativ og i udgangspunktet antropologisk studie i arbejdsmiljø i Danmark, hvor forskellige faggrupper bliver inddraget. Der er heller ikke foretaget større studier i intervention i Danmark. Der er til gengæld en lang tradition for kvantitative studier i arbejdsmiljø, f.eks. forestået af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og andre forskningsmiljøer. Kvalitative studier er dog i de senere år blevet opprioriteret i en række forskningsmiljøer, hvor man arbejder med studier i arbejdsmiljø. De enkelte studier giver et eksemplarisk indblik i det moderne arbejdslivs udfordringer, som vi også håber, vil kunne bruges inden for andre forskningstraditioner. Med en kvalitativ analyse af de fremherskende ideer om arbejdets natur, den ideelle medarbejder og den moderne arbejdsorganisation ønsker vi at levere nye inputs til arbejdsmarkedsforskningen.

Vi skylder en stor tak til en række arbejdspladser, hvor medarbejdere, ledere og arbejdsmiljøkonsulenter har stillet sig til rådighed for undersøgelsen. Konsulenter i stresshåndtering og arbejdsmiljø har også deltaget i undersøgelsen med deres overvejelser over deres praksis, og hvordan de ser problemer i det moderne arbejde. Deres viden og indsigt har været uvurderlig. Iben Stampe Sletten fra Aarhus Universitetsforlag fortjener stor anerkendelse for sit store arbejde med at bistå redigering af nærværende bog. Endelig vil vi rette en stor tak til Arbejdsmiljøforskningsfonden, der i efteråret 2007 bevilgede pengene til forskningsprojektet “Stress, nye ledelsesformer og intervention – grænseløst arbejde i offentlige organisationer”. Projektet skulle oprindelig have løbet over 3 år, men sygdom, omorganiseringer og andre opgaver har forlænget projektets løbetid. Bevillingen blev oprindelig givet til forskere på Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Allerede i 2008 blev forskergruppen en del af Institut for Pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet. Projektet bliver afsluttet på, hvad der ved bogens afsluttende redigering hedder Institut for Uddannelse og Pædagogik ved fakultet Arts under Aarhus Universitet. Projektet har i sin relativt korte levetid været del af to store fusioner og en gennemgribende omorganisering, som det er kutyme under New Public Management. Vi har således på egen krop erfaret, at vores arbejdsliv, forskning og motivation udspiller sig mellem og under omorganiseringer på godt og ondt.

Kirsten Marie Bovbjerg

Juni 2011