Читать книгу ProfessionslAering i praksis - Martin Bayer - Страница 10

Læreres og pædagogers rekontekstualisering af egen situation og praksis

Оглавление

Både lærere og pædagoger foretrak forløb præget af træk fra den usynlige pædagogik. Det er imidlertid vigtigt at fastslå, at et forløb, der i en 4. klasse må beskrives som svagt klassificeret og svagt rammesat i en børnehave kan beskrives som stærkt klassificeret og stærkt rammesat. De relativt enslydende besvarelser fra lærere og pædagoger fortalte dermed ikke, at de ville det samme, men at deres bestræbelser trak i samme retning i de respektive institutioner. Dette ændredes dog i løbet af 1_ år, hvor en vellykket bevægelse ind i professionerne skete gennem en forandret rekontekstualisering af relationerne i pædagogisk praksis:

Fra prioritering af et børnecentreret personelt perspektiv til et fagligt positionelt perspektiv.

For lærerne havde det den form, at de langsomt ændrede vurdering af på hvilken ’side af katederet’, de skulle stå. De nyuddannede lærere havde i starten let ved at identificere sig med især elever på de ældste klassetrin. Her havde de med andre ord på forhånd et nærmest livshistorisk betinget repertoire. Eleverne på de yngste klassetrin havde de derimod sværere ved at relatere sig til. De nyuddannede identificerede disse elever som ’småbørn’, der krævede omsorg fra en slags reservemor eller –far. Denne udfordring blev ikke set som attraktiv.

Disse identifikationsmønstre ændrede sig i løbet af de to år, de blev fulgt. Både eleverne på de ældste og yngste klassetrin blev efterhånden identificeret som netop elever mere end som ’børn’, ’unge’ og eventuelt ’kammerater’. Dette skete samtidig med, at de nyuddannede lærere efterhånden også så sig som ’lærere’. Her er tale om forandringer af de nyuddannede læreres professionsbevidsthed, der også er beskrevet i f.eks. Hubermann (1989) og Lortie (1975).

For de nyuddannede pædagoger var der tale om, at vægten i deres vurderinger af opgaverne rykkede fra stor vægt på rollen som ’imaginær mor’ til større vægt på en rolle, der kan beskrives som ’systemforvalter’.

Fremhævelse af disse ændringer i løbet af første fase af pædagogers og læreres bevægelse ind i professionerne rummer ikke en afvisning af, at der sker flere og andre ændringer i de følgende år i professionerne – det gør der givetvis, men disse falder uden for rammerne af dette projekt.

ProfessionslAering i praksis

Подняться наверх