Читать книгу ProfessionslAering i praksis - Martin Bayer - Страница 11
Den sociale arbejdsdeling Pædagogerne
ОглавлениеDe nyuddannede pædagoger skulle passes ind i arbejdspladsernes sociale arbejdsdeling. Principielt vil den proces kunne forløbe uden problemer, men i praksis var der ofte tale om en proces, der delvis også må beskrives som en kamp, fordi de nyuddannede bevidst eller ubevidst, implicit eller eksplicit var interesseret i privilegier, som andre besad f.eks. omkring det at undgå de ’dårlige’ vagter. I denne betydning måtte pædagogerne derfor også kæmpe for deres placering i organisationen, hvilket de gjorde forskelligt og under forskellige betingelser. Pia blev fra starten af sin ansættelse nærmest placeret i toppen af hierarkiet på ’en stue’ i en daginstitution. Via denne placering skulle hun udfylde et ansvar, hun indimellem så som meget stort, svært og ensomt. Hendes bestræbelser drejede sig i vid udstrækning om at udfylde den plads, 2-3 andre ansatte (medhjælper, vikar og langtidsarbejdsløs) nok gav hende rum for, at hun kunne udfylde, men også flere gange testede og evaluerede hende i.
Poul kæmpede forgæves for en anden placering end den oprindeligt tildelte – et forhold der var medvirkende til, at han skiftede arbejde flere gange i de 2 år, han blev fulgt.