Читать книгу ProfessionslAering i praksis - Martin Bayer - Страница 9

De nyuddannede lærere gennemførte undervisningsforløb, der var præget af både positionelle og personelle relationer til eleverne. De foretrak i det første skoleår undervisningsforløb præget af træk fra en usynlig pædagogik, det vil sige, de overlod en del af kontrollen over undervisningen til eleverne. Denne tendens er også konstateret i andre undersøgelser af nyuddannede læreres jobdebut (Fransson og Morberg 2001)

Mere bemærkelsesværdige var dog de forhandlinger, som (nogle) elever kunne gennemsætte, uanset den konkret anvendte pædagogiske kode. Forhandlinger, der primært vedrørte berettigelsen af undervisningens organisation og kun i mindre grad berettigelsen af undervisningens indhold. Undervisningens uforudsigelighed uanset pædagogisk kode var noget, lærerne måtte lære at reagere meget differentieret på. Nogle gange kunne den lancerede aktivitet gennemføres, ikke nødvendigvis som de havde forestillet sig, men uden at de eller andre sad med en fornemmelse af, at forløbet var brudt sammen – ’det virkede’. Andre gange ‘virkede det ikke’. Man må forestille sig, at lærerne efterhånden fik skabt sig et repertoire og dermed ’lærte sig’ noget – noget der dog var tæt bundet til det segment, det udspillede sig i.

Der kunne ikke i løbet af det skoleår, lærerne blev fulgt, påvises systematiske ændringer i de praksismodaliteter/pædagogiske koder, som de iværksatte. Det betød ikke, at lærerne underviste på samme ’nye’ måde i hele perioden, men at betingelserne for deres undervisning undervejs ændredes på en række punkter, der reelt gjorde det umuligt at afgøre, hvorvidt registrerede ændringer var udtryk for respons på de ændrede betingelser eller for systematisk ændring. Især undervisningens betingelser og de nyuddannede læreres rekontekstualisering af den pædagogiske praksis ændrede sig i løbet af de første to skoleår. Samtidig gav de entydigt udtryk for, at de i starten forberedte sig langt ud over, hvad situationen krævede, men at de efterhånden udviklede en finere fornemmelse for, hvad man kunne nå og ikke nå i løbet af en lektion.

Når der hverken for pædagogerne eller lærerne sås større forskydninger mellem forskellige praksismodaliteter, hang det bl.a. sammen med, hvordan pædagogisk praksis ’sættes’ af rammefaktorer (Lundgren 1981), som lærerne og pædagogerne ikke har umiddelbar indflydelse på.

Projektets generelle konklusion vedrørende de nyuddannede pædagogers og læreres møde med pædagogisk praksis er, at de første år i job medfører en række ændringer, der kan tematiseres som professionslæring. Denne er diskursiv snarere end praktisk. Herom i det følgende.