Читать книгу ProfessionslAering i praksis - Martin Bayer - Страница 7

I op til to år efter jobdebut har projektet fulgt en gruppe pædagoger (færdiguddannede januar 1998 – jf. 1992-pædagoguddannelsen) og en gruppe lærere (færdiguddannede juni 1998 – jf. 1991-læreruddannelsen). 500 pædagoger og 500 lærere blev fundet ved simpel tilfældig udvælgelse blandt ca. 2100 mulige pædagoger og ca. 2400 mulige lærere. De modtog i alt tre runder eller ‘generationer’ af spørgeskemaer. Målet med disse surveys var bl.a. i forlængelse af casestudiet at kortlægge nyuddannedes opfattelser af uddannelsen, af brugere/børn/elever, af forældre/pårørende, af kolleger og af ledelse samt levere grundlag for at indkredse deres professionsbevidsthed. Med tre generationer spørgeskemaer til samme stikprøve af pædagoger og af lærere var det tillige målet at studere eventuelle tidsmæssige forandringer i ovenstående temaer.

I det gennemførte design indgik desuden et casestudie, hvori der gennem observation og interviews blev fulgt 4 lærere og 4 pædagoger i samme periode. For at undgå for mange gentagelser rummer den her fremlagte sammenfatning kun beskrivelser og analyser af 2 lærere og 2 pædagoger. I bogen er de fire fulgte omtalt under følgende fire opdigtede navne: Den ene pædagog er kaldt Pia, den anden er kaldt Poul, mens lærerne er benævnt Lene og Lars.

Casestudiet havde som mål at komme i dybden med studier af:

• De nyuddannedes deltagelse i den pædagogiske praksis og den sociale arbejdsdeling på arbejdspladserne gennem analyse af de iværksatte pædagogiske koder og forandringer i disse og gennem analyse af de nyuddannedes initiale måde at indgå i arbejdspladsens sociale struktur og arbejdsdeling på og senere ændringer heri.

• De nyuddannedes rekontekstualisering af såvel pædagogisk praksis som social arbejdsdeling. Også her var vi tillige interesserede i at registrere forandringer, efterhånden som deres anciennitet voksede.