Читать книгу ProfessionslAering i praksis - Martin Bayer - Страница 15

Der var få mænd blandt de nyuddannede lærere og færre blandt de nyuddannede pædagoger. Desuden var de nyuddannede pædagoger oftere lidt ældre end de nyuddannede lærere.

Mere end halvdelen af de nyuddannede pædagogers forældre var enten ufaglærte eller havde en erhvervsuddannelse. For mange må erhvervelsen af en pædagoguddannelse derfor beskrives som en vedligeholdelse eller forbedring af deres position i relation til deres sociale oprindelse. Pædagogernes veje til uddannelsen var forskellige. Pædagoger i aldersgruppen over 33 år havde ofte stiftet familie, boede ofte i ejerbolig og havde eventuelt en anden uddannelse og mange arbejdserfaringer. Blandt de yngste pædagoger, der var under 28 år, fandt man oftere en gymnasial baggrund og oftere personer, som ikke var etablerede i samme grad som den ældste gruppe. På denne måde tegnede der sig to veje til pædagoguddannelsen. En vej hvor optagelsen på pædagoguddannelsen markerede nærmest et karriereskift og en anden mere direkte vej fra en gymnasial uddannelse.

Sammenholdt med pædagogerne var der blandt lærernes forældre langt færre ufaglærte og langt flere mellemuddannede. For lærernes vedkommende tegnede sig tre veje til seminariet. For de ældste, der var over 27 år, var vejen gået over en anden uddannelse end en gymnasial, flere tidligere job og/eller uddannelseserfaringer samt en højere grad af etablering i form af ejerbolig, parforhold, børn m.v. Den aldersmæssige mellemgruppe på 26-27 år, der i markant grad havde en gymnasial baggrund, og som i højere grad havde været på højskole, mens en tredje gruppe bestående af de yngste, under 26 år, havde mindst erfaring både arbejds-/uddannelsesmæssigt, men også privat.

Over 2/3 af de nyuddannede pædagoger havde arbejdet i en pædagogisk institution, inden de begyndte på pædagoguddannelsen, men under 20% af de nyuddannede lærere havde arbejdet på en skole, inden de begyndte på læreruddannelsen.