Читать книгу ProfessionslAering i praksis - Martin Bayer - Страница 13
Rekontekstualisering – pædagoger og lærere
ОглавлениеBåde for pædagoger og lærere gjaldt det om enten at håndhæve retfærdigheden af deres placering eller kæmpe for en anden. Hvis det sidste var tilfældet, blev det begrundet med en slags større retfærdighed, ifølge hvilken eksisterende privilegier burde gælde for alle. En sammenligning mellem Poul, der skiftede job, og de øvrige tre, der ikke gjorde, antyder, at det påvirker sandsynligheden for at blive på samme arbejdsplads, i hvilken grad man lykkes med at få del i privilegierne. Også i denne henseende havde lærerne og pædagogerne forskellige betingelser for at forandre deres placering, hvilket kan beskrives som to forskellige typer af mangfoldigheder. Sammenholdes typerne af institutioner gælder det for pædagogerne, at mangfoldigheden var størst mellem de mange forskellige institutionstyper på det pædagogiske arbejdsområde, mens mangfoldigheden for lærernes vedkommende i større udstrækning fandtes inden for den enkelte skole.
Lærerne og pædagogerne anførte, at det blev forventet, at de viste et nærmest globalt engagement det første år, men også at dette efterhånden ændrede sig. Man kan derfor sige, at de undersøgte grupper oplever en bevægelse:
Fra et globalt engagement til et prioriteret mere nøjeregnende engagement i organisationen.
Det var et tydeligt træk for pædagogerne, at relationerne til kollegerne blev vurderet som noget af det mest udslagsgivende for de nyuddannedes møde med praksis. Undersøgelsen fortæller dermed, at der sker en bevægelse:
Fra at ‘brugerne betyder meget’ til ‘kollegerne betyder mere end først antaget’.