Читать книгу ProfessionslAering i praksis - Martin Bayer - Страница 6

Publikationens del I: ’Indledning og sammenfatning’ består af kapitel 1, hvori de i bogen behandlede spørgsmål introduceres, og kapitel 2, der resumerer den empiriske undersøgelses væsentligste resultater.

Publikationens del II: ‘Forskningsprojektets teoretiske perspektiv’ omfatter kapitel 3 og 4. I denne del tegnes forskningsprojektets teoretiske territorium. Her etableres et internt beskrivelsessprog (Bernstein 1996) ) vedrørende professionslæring. Målet har været at skabe en model, der betoner centrale betingelser for nyuddannede læreres og pædagogers professionslæring i op til to år efter deres jobdebut. Disse betingelser søges indkredset gennem en diskussion af professionsbegrebet og gennem en inspiration fra Basil Bernsteins teori om pædagogisk praksis. Populært sagt anvender projektet dermed Bernsteins teori som en professionsteori.

I kapitel 3:’Om forskellige perspektiver på og viden om professionslæring i pædagogisk praksis’ belyses den viden, der findes om projektets perspektiv: Nyuddannede læreres og pædagogers møde med pædagogisk praksis.

I kapitel 4: ’Lærerprofession og pædagogprofession’ redegøres for overvejelser vedrørende pædagogisk praksis og dermed for den setting, som er udgangspunktet for de nyuddannede pædagogers og læreres professionsdebut og professionslæring. Det er pædagogisk praksis, det vil sige arbejdets orden, der er grundlaget for professionslæringen og dermed for læringens orden. Efter en kort introduktion til professionsbegrebet præsenteres væsentlige aspekter af pædagogers og læreres professionalisme. Her henter projektet inspiration fra Basil Bernsteins teori om den pædagogiske anordning, den pædagogiske diskurs og pædagogiske koder (Bernstein 1990, 1996, 2001), der er velegnet til empiriske studier af forskellige praksismodaliteter inden for forskellige institutionstyper. Perspektivet har, så vidt vi ved, ikke været anvendt til projekter om professionslæring. Pædagogisk praksis er i de gennemførte analyser søgt beskrevet og analyseret som forskellige praksismodaliteter. Praksis analyseres dermed som et sæt af betingelser for de nyuddannede læreres og pædagogers professionslæring. De arbejdspladser nyuddannede lærere og pædagoger får, kan imidlertid ikke reduceres til praksismodaliteter. De må samtidig betragtes som organisationer, inden for hvilke der eksisterer forskellige positioner. Også dette berøres i kapitel 4. I dette som i andre empiriske studier er det således tydeligt, at en af de største udfordringer, man møder som nyuddannet, er at finde en placering i den sociale arbejdsdeling. Tilsammen kan man sige, at pædagogiske koder og den sociale arbejdsdeling ikke udgør, men skaber institutionernes arbejdspladscurriculum.

I Del III: ‘Mødet med praksis’, der omfatter kapitel 5 – 7, præsenteres bestræbelserne på at foretage en teoretisk orienteret konstruktion og analyse af det empiriske studie. Der fokuseres på de to professioners praksis, der først og fremmest bringes i tale gennem Bernsteins teori om den pædagogiske diskurs og pædagogiske koder, men også rummer refleksion vedrørende lærer- og pædagogprofessionalisme. Med et sådant udgangspunkt er der dermed ikke tale om et projekt vedrørende eventuelle forandringer af lærernes fagdidaktiske beredskab og pædagogernes faglige og personlige beredskab. Bernsteins teori om pædagogisk praksis fokuserer først og fremmest på, hvad der gør transmissioner mulige. Skal man skelne mellem ’en craft-knowledge tradition’ (de nyuddannedes faglige beredskab m.v.) og ’en socialisations tradition’, der dog er relativt grov og vanskelig at opretholde, hælder projektet til den sidste. Det kommer bl.a. til udtryk gennem bestræbelserne på at sætte en forskningsmæssig dagsorden i stedet for at blive (for)ledt af professionernes selvforståelse.

Del III indledes med kapitel 5: ‘Metodiske overvejelser’, hvori præsenteres det empiriske studies design med surveys, observationer og interviews, udvalg af respondenter og konstruktion af empiri.

I kapitel 6: ‘Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis’ fremlægges og diskuteres casestudiets resultater.

I kapitel 7: ’Resonansbaggrund for casestudiet – en surveybaseret analyse af nyuddannede pædagogers og læreres møde med pædagogisk praksis’ kortlægges temaerne: Uddannelse, relationer til kolleger og brugere, fremtiden som pædagog/lærer samt professionsbevidsthed. Der er overvejende tale om en kortlægning af de nyuddannede pædagogers og læreres opfattelser og eventuelle forandrede opfattelser af disse temaer. De mange tabeller, der danner baggrund for de heri fremlagte analyser, findes i tabelbilaget. Sigtet i kapitel 7 har været at inddrage det lidt bredere materiale fra surveys til belysning af temaer, som rejses i casestudiet.

Del IV omfatter kapitel 8: ’Konklusioner og perspektiver’. Her foretages en opsamling af projektets ‘findings’, og der uddrages teoretiske og empiriske perspektiver af forskningsprojektet.