Читать книгу Sproglig Polyfoni - Группа авторов - Страница 11

Det fremmede ord er et gennemgående begreb i hele Bachtins produktion – han har dog ikke viet dette begreb en selvstændig og samlet behandling. Begrebet er en essentiel del af dialogismeforståelsen idet det er manifestationen, eksplicit eller implicit, af den ene stemme, den ene diskurs i dialogen, og dermed bliver begrebet også brugbart for den sproglige polyfoniteori som sådan (se også Jørgensen i denne bog).

Bachtin betegner selv det fremmed ord som “(…) ethvert ord tilhørende ethvert andet menneske, hvad enten det er skrevet på mit modersmål eller på et hvilket som helst andet sprog, dvs. at det er ethvert ord der ikke er mit”. (Bachtin 1979, 347) (min kursivering). Det fremmede ord kalder Bachtin også den andens ord, og det fremmede ord, eller den andens ord, er en konsekvens af det forhold at enhver ytring (helt ned til et enkelt ord) er en respons på en anden ytring, og at der i enhver ytring vil være en forventning om en kommende ytring. Det vil sige at der i enhver ytring er spor af den anden samtalepartners ord, af det fremmede ord. Det fremmede ord sætter sig således som semantiske spor i enhver ytring, og disse semantiske spor kan have mange forskellige manifestationer. De kan være rettede mod det allerede sagte, de kan være rettede mod det endnu ikke sagte, de kan være rettede mod det sagte om det sagte.⁹ En forenklet skematisering af det fremmede ord, dvs. de semantiske spor af den andens ord, kan se således ud:

Et eksempel på et bagudrettet, regressivt fremmed ord kunne være indeholdt i et jo i svaret på en negativ ytring; et eksempel på et fremadrettet, progressivt fremmed ord kunne være indeholdt i et måske, dvs. et forbehold rettet mod modtagerens forventede respons, og et eksempel på et centripetalt fremmed ord kunne være indeholdt i indirekte tale og modalitet (svarende til andre sprogs konjunktiv).¹⁰ Et detaljeret skema over det fremmede ords manifestationer og retninger med eksempler og analyser findes i Møller Andersen (1997; 2001; 2003b; 2004).

Det fremmede ord kan også være mere eller mindre markeret – en udvidelse af Møller Andersens inddeling af det fremmede ord med fokus på markeret over for umarkeret findes hos Kathrine Ravn Jørgensen i denne bog. Da spor af den andens ord, det fremmede ord, altid er til stede i en ytring, vil det også være et begreb der skal/kan medtænkes i analysen af om en ytring er polyfon, er tostemmig, eller ej (se nedenfor). Det fremmede ord kunne sidestilles med, eller oversættes til (de semantiske spor af) ScaPoLines diskursindivider (se Nølke og Therkelsen i denne bog).