Читать книгу Sproglig Polyfoni - Группа авторов - Страница 5

Den russiske litteratur- og sprogteoretiker Michail Michailovic Bachtin (1895-1975) er kendt som ophavsmand til begrebet polyfoni. Ordet polyfoni, som ifølge Politikens Store Fremmedordbog (1998) betyder “en musikalsk kompositionsform med flere selvstændige stemmer som alle er lige vigtige” (og med den nærbeslægtede betydning: “et sammensurium af stemmer, meninger, ideer o.l”.), blev brugt helt tilbage i den græske klassicisme. Først med Bachtins indførelse af det i sine romanteorier blev begrebet moderne og efterfølgende brugt inden for snart sagt alle humanistiske forskningsfelter. Inden for sprogvidenskaben var det den franske lingvist Oswald Ducrot der i 1984 med en henvisning til Bachtin fik synliggjort begrebet, dog uden at definere det nærmere (Ducrot 1984) (se også Nølke i denne bog). Ducrots polyfoniforståelse blev senere taget op af en kreds af skandinaviske romanister som præciserede og videreudviklede begrebet inden for den skole der fik navnet ScaPoLine (la théorie SCAndinave de POlyphonie LINguistiquE). ScaPoLine fik en ren lingvistisk og ikke-romanistisk udløber i Sprogligt polyfoninetværk, hvis forskningsresultater denne bog er et resultat af. Det sproglige polyfoninetværk genindførte polyfonibegrebets skaber Bachtin og hans sproglige teorier i deres forskningsarbejder, og det er Bachtin og det polyfone dette kapitel skal handle om.

Fremmedordbogens definition af polyfoni som en kompositionsform med flere selvstændige og lige vigtige stemmer (se citat ovenfor) passer meget præcist til Bachtins brug af begrebet polyfoni, mens fremmedordbogens forklaring på den nærbeslægtede betydning som et sammensurium af stemmer passer til den noget udvandede betydning polyfonibegrebet generelt har fået i dag.